Velkommen  (0 bonuspoint)

Ægteskab

Når man bliver gift, bliver man juridisk bundet sammen.

Det har både en række juridiske og økonomiske konsekvenser, som man måske ikke har overvejet.

For overhovedet at kunne gifte sig, er der for det første en række betingelser, der skal være på plads. F.eks. hvis en af jer er separeret, må I vente på, at der foreligger skilsmisse. Er den ene enke eller enkemand og sidder i uskiftet bo, skal boet først skiftes og arven fordeles. Og der er også grænser for, hvor tæt man må være familiemæssigt. Hvis I er i tvivl, kan I spørge en advokat.

Men selvom I er gift, er det vigtigt, at I sikrer hinanden. Det gælder især, hvis I har børn og bolig.
 

Et ægteskab er et formuefællesskab

Hovedreglen er, at medmindre I aftaler andet, har man formuefælleskab med sin ægtefælle. Juridisk set ejer I hver især det, I selv anskaffer jer eller får som gave under ægteskabet. Men hvis den ene dør, eller I bliver skilt , har I pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden.

Det samme gælder for jeres gæld. Her hæfter I hver især kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Men skal I skilles, eller når én af jer dør, risikerer I at hænge på hinandens gæld.

Ønsker I en anden formueordning end formuefællesskab, kan I indgå aftale om særeje ved at oprette en ægtepagt.

 

Ubehaglige, men vigtige beslutninger

Det betaler sig at forsøge at forberede sig på alle de af livets forhold, som man normalt helst undgår at tænke på – og som man bestemt ikke forventer. En advokat kan rådgive dig om: 

  • Forskellen mellem skilsmisse og separation 
  • Hvordan sikres et papirløst samliv 
  • Forældremyndighed og faderskab 
  • Ægteskab med udenlandske statsborgere
  • Adoption 
  • Børns forsørgelse 
  • Pension 
  • Gaver og rentefri lån 
  • Skat 
  • Aftaler om særeje 
  • Samejeaftaler – og meget andet.

Du kan læse mere om om rådgivning i forbindelse med ægtskab på www.danskefamilieadvokater.dk eller find din egen advokat på Find din advokat.
 

Nyheder

KURSER

Del
Helle Hübertz Krogsøe
Helle Hübertz Krogsøe | Vicedirektør | T: +45 33 43 70 12 | E: hhk@danskeadvokater.dk

Kontakt

Helle er vores vicedirektør og er ansvarlig for de fagpolitiske brancheinitiativer.

 

Helle kender det politiske spil efter en lang karriere i Justitsministeriet. Hun arbejder i det daglige tæt sammen med vores fagudvalg og de mange eksterne samarbejdspartnere – både offentlige og private.

 

Som retschef er Helle vores garant for, at det bliver de holdbare juridiske løsninger, der ser dagens lys.

Læs mere…

Kontakt Helle Hübertz Krogsøe på tlf.

33 43 70 12