Velkommen  (0 bonuspoint)

Aftaler og kontrakter

Advokaten er din bedste rådgiver, når du skal indgå en ny kontrakt, eller når en af dine gamle kontrakter skal ”børstes af”.

 

Når et håndslag ikke er nok

I den ideelle verden ville et håndslag være et håndslag og en aftale en aftale. Verden bliver dog mere kompleks og det er ikke altid til at overskue, hvilke rettigheder, man har.

Det giver tryghed i en virksomhed, at de aftaler, man indgår, er juridisk holdbare og er tilpasset både forretningen og målsætningen. Det er vigtigt, at der udarbejdes netop den aftale, der er nødvendig for din virksomhed, din branche eller dit produkt. For nødvendigheden af at kunne stole på en indgået aftale er fuldstændig afgørende. Det kan en advokat hjælpe med.

Advokatvirksomheder beskæftiger sig – som en del af deres rådgivning – med udarbejdelse, fortolkning og forhandling af kontrakter. Dette juridiske område kræver ikke blot forståelse af juraen men også en grundlæggende forståelse af de forretningsmæssige aspekter af kontrakten og virksomheden.
 

Også internationale sager

Mange advokater kan også rådgive, når det drejer sig om samhandel med andre lande og internationale aftaler og kontraktindgåelser. Internationaliseringen og globaliseringen har betydet, at samhandlen på tværs af grænserne er voldsomt forøget, og aftaler udarbejdes derfor i stigende omfang elektronisk. For alle virksomheder, der eksporterer deres varer, er det afgørende både at have styr på såvel de nationale regler som de internationale regler og den lovgivning, der gælder i de lande, de handler med.
 

Få dine aftaler børstet af

Mange af de aftaler, der indgås, ligger og samler støv og afspejler derfor ofte ikke den udvikling, der sker i samhandelen og i virksomhedernes målsætninger. Aftaler bør derfor med jævne mellemrum ”børstes af” og gennemgås af advokat og virksomhed, således at de efterlever og understøtter den til en hver tid gældende forretningsplan for virksomheden.
 

”Min advokat siger, at der skal være orden i penalhuset, og det er der.” (Adm. direktør Rene Rafn Hansen, Vangsgaard A/S

 
”Sikkerhed og ro fra første færd. Så kunne jeg koncentrere mig om salget.” (Butiksejer Kirsten Mandrup, Claudio Ferrici)
 
 

 
Du kan læse mere om aftaleret eller kontraktret på de enkelte advokatvirksomheders hjemmesider. Og du kan finde en advokat med den profil, du ønsker, på Find din advokat.

 

Nyheder

KURSER

Del
Ulrikke W. Krogbeck
Ulrikke W. Krogbeck | Chef for direktions-sekretariatet | T: +45 33 43 70 13 | E: uwk@danskeadvokater.dk

Kontakt

Ulrikke beskæftiger sig med alt fra strategiudvikling til opbygning af internationale relationer og udarbejdelse af værktøjer til medlemmer.

 

Ulrikke er sekretariatets advokat og har efter mere end 10 år i branchen, et stort netværk, som udnyttes dagligt. Ulrikke arbejder også med CSR, diversitet og ledelse, samt øget brug af advokat ved ejerskifte. Endelig har Ulrikke fornøjelsen af at være sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet.

Læs mere…

Kontakt Ulrikke W. Krogbeck på tlf.

33 43 70 13