Hos Danske Advokater byder efteråret på mange af vores populære uddannelser. Brug efteråret til at udvikle dine kompetencer og til at styrke din profil. Er du på sidste år i din obligatoriske efteruddannelse, er der også en del kursuslektioner at hente. Se udvalget nedenfor.
Køberrådgiveruddannelse - Sidste chance
Om lidt starter Danske Advokaters og Danske Boligadvokaters helt nye køberrådgivningsuddannelse. Skal du med?
Uddannelsen starter den 30. oktober og kører over 4 dage fordelt på to moduler. 1. modul er den 30.-31- oktober, og 2. modul er den 27. og 28. november 2019 – svarende til 32 lektioner. Uddannelsen koster kr. 18.995 + moms for medlemmer af Danske Advokater og 14.995 kr. for medlemmer af Danske BOLIGadvokater, herunder kolleger/ansatte i DBA-medlemsfirmaer. Priserne er inkl. overnatning og forplejning i forbindelse med begge moduler.
Du bliver undervist af nogle af de førende specialister, bl.a. chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit, landsdommer Ib Hounsgaard Trabjerg fra Østre Landsret, MRICS landinspektør Kristian Baatrup og chef for ejerskifteskade Martin Persson fra Gjensidige Forsikring. Hovedunderviser er Jan Schøtt-Petersen advokat og formand for Danske BOLIGadvokater.
Uddannelsen skal give unge advokater eller nye i branchen et samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler. Efter endt uddannelse har du som deltager opnået et solidt og relevant juridisk fundament for at arbejde med køberrådgivning. Læs mere og tilmeld dig her.