|
Mediatoruddannelsen - løsninger til fordel for alle parter
|
Hvorfor fortsætter mediation med at være i vækst, og hvorfor bruges det i flere og flere slags sager, f.eks. i IT-, entreprise- og familieretssager? Det er bl.a., fordi mediation er en meget effektiv og ressourcebesparende konfliktløsningsmetode, hvor fokus er at hjælpe partnerne til at finde en løsning i fællesskab.
Vil du også lære mediation, så du er rustet til effektiv konfliktløsning? Så skal du deltage på vores kompetencegivende Mediatoruddannelse, hvor du ud over at få teorien på plads også får intensiv praktisk træning i mediation.
Du kan deltage på vores næste hold med fokus på bygge- og anlægssager, der har opstart den 13. september. Uddannelsen strækker sig over tre moduler.
|
|
|
|
|
Voldgiftsdommeruddannelsen
|
På tre moduler tager vi dig igennem alle faser i en voldgift, inkl. arbejdet i både nationale og internationale voldgifter.
Undervisningsformen veksler mellem foredrag, diskussioner og øvelser, hvor du som deltager prøver kræfter som voldgiftsdommer. Du bliver undervist af et stærkt hold af specialister, der træner dig i de praktiske spørgsmål og dilemmaer, man typisk kommer ud for.
Uddannelsen starter den 23. august og giver 40 kursuslektioner.
Tredje modul afholdes hos ICC i Paris.
|
|
|
|
|
Køberrådgiveruddannelsen – samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler
|
Formålet med uddannelsen er at give unge advokater eller nye i branchen et samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler. Efter endt uddannelse har du som deltager opnået et solidt og relevant juridisk fundament for at arbejde med køberrådgivning.
Uddannelsen har opstart den 6. september, består af to moduler fordelt på fire dage og giver dig 32 kursuslektioner.
Som medlem af Danske Advokater koster Køberrådgiveruddannelsen 18.995 kr., mens du skal give 14.995 kr., hvis du er medlem af Danske BOLIGadvokater eller er kollega eller ansat i et DBA medlemsfirma.
|
|
|
|
|
Masterclass - Erstatning og forsikring ved personskade
|
Uddannelsen for dig, der allerede er inde i personskaderetten, men gerne vil endnu mere i dybden med de mange problemstillinger på området.
Du behøver ikke være specialist eller kende alle områder lige godt, men du skal have alt det grundlæggende på plads og have aktuel og løbende praktisk erfaring med behandling af personskadesager enten på skadelidte- eller skadevoldersiden.
På uddannelsen bliver du undervist af en række højt specialiserede eksperter inden for de udvalgte fagområder, bl.a. advokater, professorer, læger m.fl..
Uddannelsen har opstart den 8. december og foregår over 3 moduler - 54 lektioner.
|
|
|
|
|
|
Bliv uddannet juridisk elitesekretær
|
En kompetencegivende efteruddannelse til dig, der er advokatsekretær eller administrativ medarbejder. Uddannelsen kvalificerer dig som selvstændig sagsbehandler inden for udvalgte retsområder.
Du vælger tre elitekurser, som udgør din uddannelse, hvor du skal have bestået tilhørende tre eksaminer inden for tre år.
Kurserne er på højt niveau med fokus på de administrative opgaver. Du skal derfor have din grundviden på plads, hvilket du kan få på vores basis-kurser for administrative medarbejdere.
|
|
|
|
|
Har du forslag til nye kurser, gode undervisere mv., så er du velkommen til at sende os en mail på kursus@danskeadvokater.dk.
|
|
|
|
|
|