På vores Fagdag den 16. september kan du stifte bekendtskab (og arbejde) med Danske Advokaters nye materialer om sexisme og seksuelle krænkelser i advokatbranchen. Det kan du gøre, hvis du tilmelder dig Fagdagen og deltager i indlægget ”Advokatvirksomhedens indsats mod sexisme og seksuelle krænkelser”.
Forløbet vil være tematiseret omkring de tre vejledninger:
- ”Start samtalen”
- ”Lav politikken”
- ”Undersøg sagen”
På den måde vil du både få en indføring i, hvordan den vigtige samtale om et vanskeligt emne kan håndteres ude i jeres virksomhed, og hvordan I kan få udarbejdet en politik for virksomheden om sexisme og seksuelle krænkelser. Og endelig vil du blive introduceret til de udfordringer, der er forbundet med at håndtere en henvendelse om sexisme eller seksuelle krænkelser på en ordentlig måde.
Fagdagen afholdes den 16. september i DGI-byen i København.