Selvstændig advokatsekretær søges til advokatkontor på Frederiksberg.

 

Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm søger en selvstændig advokatsekretær med tiltrædelse snarest muligt eller i henhold til nærmere aftale.


Vi søger en kollega, der trives med at arbejde i et professionelt miljø med et højt tempo, hvor kravene til dyb faglighed, effektivitet samt god rådgivning i øjenhøjde er store.  


Stillingen forudsætter en vis erfaring indenfor straffesager/bistandsager, familieretslige sager og retssager, og i den forbindelse kan oplyses, at vi arbejder i Advosys.


Vi forventer, du har gode evner til at drive dine egne processer, samt at du motiveres af en høj grad af selvstændighed. Derudover lægger vi vægt på, at du har gode kommunikationsevner og en serviceminded tilgang - både til såvel vores klienter samt til dine kollegaer i huset.


Vi forventer:


  • At du kan arbejde selvstændigt og struktureret med sans for detaljen.
  • At du er ansvarsbevidst og fleksibel i forhold til såvel arbejdsopgaver som arbejdstid.
  • At du er en udadvendt holdspiller med høj troværdighed og stærke kommunikationsevner.
  • At du er grundig og kvalitetsbevidst.
  • At du trives med et højt tempo.
  • At du har lyst til at samarbejde med vores elev – herunder medvirke til oplæring.

Vi tilbyder:
Faglige udfordringer i et uhøjtideligt og team-orienteret arbejdsmiljø, hvor vi arbejder hårdt, men har det sjovt imens. Vi sætter en ære i at yde professionel og specialiseret rådgivning til vores klienter, og forventer det samme af dig. Vi tilbyder gode og fleksible ansættelsesvilkår og personlig udvikling i et advokatfirma i sund udvikling, som er præget af en høj grad af faglighed, kvalitet og etik - kombineret med en uformel omgangstone.


Din ansøgning:
Stillingen er en fuldtidsstilling.


Ønsker du at høre nærmere om stillingen, kan du kontakte advokat Servan Akat på 2258 5154.


Ansøgning og CV sendes til tobias@advokatfirmaet-ge.dk snarest og senest den 15. maj 2024.  Stillingen ønskes besat snarest muligt eller i henhold til nærmere aftale.

Om firmaet

Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm er et mellemstort advokatfirma beliggende på Frederiksberg, og hovedkontoret i Aarhus. Du får 23 dygtige kollegaer, hvoraf 4 er i København og du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.advokatfirmaet-ge.dk

Find andre annoncer? Fandt du ikke det rigtige job? Søg igen.