Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Innovationsprisens historie

Vejen til Danske Advokaters prestigefyldte Innovationspris

Danske Advokaters i dag kendte Innovationspris stammer tilbage fra et Innovationsudvalg, der blev stiftet i 2005. Her blev mange af tankerne om uddeling af en pris og afholdelse af innovationsdage født. Efter Danske Advokaters køb af Serviceselskabet, overgik varetagelsen af udvalget hertil, og Danske Advokaters Innovationspris har siden taget form.

2012
Innovationsprisen blev senest uddelt i 2012. Konceptet var her ændret fra de tidligere år, hvor vinderne blev fundet ud fra i alt fire nominerede projekter. Fire virksomheder blev prænominerede og kr. 40.000. Ideen med prænomineringen var at støtte lovende projekter til at blive endnu bedre. De prænominerede i 2012 var Kyed & Jybæk, Advokatfirmaet Energi & Miljø, Eversheds og Lund Elmer Sandager.

Selvom man ikke havde opnået prænominering, kunne man dog stadig vinde med sit projekt, og kampen blev ikke afgjort før til sidst.

Det blev Kammeradvokaten der løb med førsteprisen på kr. 90.000. Dommerkomiteen hyldede også Kirk Larsen Ascanius, Eversheds og Lund Elmer Sandager med en særpris, som alle modtog en friplads til Danske Advokaters talentudviklingsprogram ”Young Talented Lawyers” til en værdi af kr. 52.000.

Dommerkomiteen bestod i 2012 af ejer og direktør Annabeth Aagaard, Den vindende virksomhed, CEO Jesper Elling, Quantum Leap Consulting, Adm. direktør Jørgen Bardenflet, Micosoft Danmark og advokat Birte Rasmussen, Hjulmand Kaptain (Dreyers Fond).

Dommerne lagde følgende kriterier til grund for vurderingen af projekterne:

  • Innovationshøjde
  • Værdi for kunde og samfund
  • Forbedring af brancheomdømme
  • Lønsomhed.


2010

I 2010 blev Innovationsprisen uddelt ved Danske Advokaters generalforsamling. Uddelingen foregik på baggrund af samme kriterier som i 2007 og 2008, hvor vinderen blev fundet mellem fem nominerede virksomheder. Førstepræmien gik i 2010 til Lett Advokatfirma, andenpræmien til Elverdam Advokater og Klar Advokater løb med tredjepræmien.

Dommerpanelet bestod af ejer, direktør og iværksætter Christian Stadil, ejer og direktør Annabeth Aagaard, Den vindende virksomhed, Adm. direktør Jørgen Bardenflet, Micosoft Danmark og advokat Birte Rasmussen, Hjulmand Kaptain (Dreyers Fond).

Dommerne lagde følgende kriterier til grund for vurderingen af projekterne:

  • Innovationshøjde
  • Værdi for kunde og samfund
  • Forbedring af brancheomdømme
  • Lønsomhed


2008

Innovationsprisen blev uddelt for anden gang i oktober 2008. Denne gang under titlen Danske Advokaters Innovationspris. Forinden prisuddelingen blev der afholdt innovationsdage med et program, som bød på foredrag af Ulrik Haagerup, Mads Kjær, Peter Aalbæk og Arne Nilson. De gennemgående moderatere på dagen var Anne Skaare og Liselotte Lyngsøe fra Future Navigator. Direct marketing firmaet Responsum udarbejdede desuden en kampagne, som skulle skabe opmærksomhed om muligheden for at indsende indstillinger til prisen. Kampagnen satte desuden fokus på selve dagen. Arrangementet forløb over 1 ½ dag og ca. 113 personer deltog.

Indstillingsforløbet til prisen 2008 lignede meget det for året før, hvor udvalget udpegede en række advokatvirksomheder, som ansås for nomineret. Blandt de nominerede udvalgte et dommerpanel bestående af Lars Svenning Andersen, Liselotte Lyngsøe, Birthe Rasmussen (Dreyers fond) og Jesper Trommer Volf (Formand for Innovationsudvalget) prisvinderne. Førstepræmien gik til Sirius, andenpræmien til Plesner og tredjepræmien til Lotte Bliddal. Alle indstillede fik lejlighed til at have en stand før programmet begyndte på selve innovationsdagen, hvor de kunne præsentere deres projekter og inspirere.

2007

Innovation på dagsordenen i advokatbranchen
Første arrangement med fokus på innovation i advokatbranchen blev sat i værk, mens Advokatrådets Innovationsudvalg stadig eksisterede i januar 2007. Innovationsarrangement var en slags ”kick off” på et ønske om øget fokus på innovation i branchen. På dagen blev der afholdt et inspirationsseminar med indlæg om innovation i og om fremtiden i advokatbranchen ved bl.a. Professor of Legal Practice Stephen Mayson fra Nottingham Law School, som er arkitekten bag Nottingham Universitets MBA i drift af advokatvirksomhed og sociolog Henrik Dahl. Arrangementet forløb over 1 ½ dag og ca. 165 personer deltog.

Med arrangementet var kursen sat mod mere innovation i branchen, og regionale innovationsgrupper, hvis formål var at sikre og skabe fremadrettet innovation i branchen, blev etableret. Det begyndte med et ønske om fire grupper fordelt i landet, men i sidste ende blev to grupper etableret; En i Øst og en i Vest. Der blev udpeget fire ambassadører, som var ansvarlige for området og ideen var, at disse med tiden skulle overtage driften af grupperne. Tiltaget blev afsluttet efter en periode, mens Innovationsprisen levede videre.

Innovationsprisen
Innovationsprisen blev uddelt første gang i 2007 i forbindelse med Advokatrådets gallamiddag. Jørgen Mads Clausen uddelte førstepræmien til Forum Advokater, andenpræmien til Sirius og tredjepræmien til Hulgaard Advokater. For at komme i betragtning til Innovationsprisen havde firmaer mulighed for at indstille sig selv eller andre firmaer, som havde gjort sig særlig bemærket. På baggrund af disse indstillinger, udpegede Innovationsudvalget de fem nominerede projekter. Et dommerpanel bestående af Jørgen Mads Clausen, Henrik Rothe, Claus Kaare (formand for Innovationsudvalget) og Birthe Rasmussen (Dreyers Fond) udvalgte vinderne blandt de nominerede projekter. De fem firmaer, der her havde været nomineret fik hver en stand i foyeren inden gallamiddagen, hvor de havde mulighed for at præsentere deres projekt. To af de nominerede firmaer benyttede denne mulighed, og producerede en fim om dem selv.

Nyheder

KURSER

Jens Steffensen
Jens Steffensen | Kursuschef | 33 43 70 14 | jst@danskeadvokater.dk


Kontakt

Jens er vores kursuschef, der udvikler nye kurser og har kontakt med nye og eksisterende undervisere. Han står også for markedsføring af vores kursusudbud.

Læs mere…

33 43 70 14

David Hedegaard Meyer
David Hedegaard Meyer | Chefanalytiker | 33 43 70 16 | dhm@danskeadvokater.dk


Kontakt

David er ansvarlig for Danske Advokaters analysearbejde og udarbejder løbende en lang række forskellige statistikker, som fx Advokatbranchen i tal, lønstatistik og konjunkturbarometer. 

 

Han er tovholder på Danske Advokaters Brancheudviklingsudvalg. 

Læs mere…

33 43 70 16