Velkommen  (0 bonuspoint)

Praktiske oplysninger

Her finder du relevante oplysninger i forbindelse med Danske Advokaters kursus- og uddannelsestilbud.

Alle er velkomne til at deltage på Danske Advokaters kurser og uddannelser. Det vil sige, at ikke blot praktiserende advokater, advokatfuldmægtige og administrative medarbejdere i advokatvirksomheder, men alle der finder et kursus relevant på grund af interesse, arbejdsområde eller som på anden vis har indsigt i emnet eller skal til at have det, er velkomne.

Mange kurser vil med stort udbytte også kunne følges af virksomhedsjurister, studenter eller andre sagsbehandlere i offentlige eller private virksomheder og organisationer. Det eneste, man vil skulle have for øje, er, at det høje faglige niveau fordrer den fornødne juridiske indsigt.

Flere kurser udbydes i samarbejde med andre organisationer og foreninger, så der er stor mulighed for at dyrke netværk og kontakter.

 

Tilmelding

Du har mulighed for at tilmelde dig, som det passer dig bedst.

Her på vores hjemmeside kan du tilmelde dig online ved at klikke ind på det relevante kursus og trykke ”tilmeld”/”køb kursus”. Herefter vil kurset blive registreret i din varekurv, og du kan gå til endelig bestilling eller vælge at tilmelde dig flere kurser. Efter bestilling modtager du straks en kvittering på e-mail, men først en faktura, når tidspunktet for kursets afholdelse nærmer sig.

Er du i tvivl, om du er tilmeldt et kursus, hjælper din personlige varekurv, øverst på faneoversigten, med et hurtigt overblik. Her indikerer det fremhævede blå tal, hvor mange kurser du er tilmeldt.

Du kan også vælge at sende os en mail og blot angive dine kursusønsker i mailen - så klarer vi resten for dig.

Du kan endelig tilmelde dig på telefon. I sekretariatet sidder vi klar til at modtage din tilmelding og besvarer gerne alle spørgsmål, der måtte være.

 

Afmelding

Du kan kun afmelde et kursus skriftligt.

Ved afmelding gælder følgende betalingsregler - uanset årsag:

  • Hvis afmeldingen sker efter fakturering, betales et afmeldingsgebyr på 200 kr. ekskl. moms.
  • Hvis afmeldingen sker mindre end otte dage før kurset - men senest et døgn før kursusstart - betales 50 % af kursusafgiften.
  • Hvis afmelding sker mindre end 24 timer før kursusstart, betales fuldt kursusgebyr.

 

Kursusbonus

Kursusbonus er designet til at give dig mere efteruddannelse for færre penge.

 

Når du køber bonusgivende kurser hos Danske Advokater optjener du bonuspoint, som du kan benytte til at købe nye kurser.

 

Systemet er enkelt, da det knytter sig til antallet af kursuslektioner. Giver et bonusgivende kursus dig eksempelvis 7 kursuslektioner, vil du optjene 7 bonuspoint. Langt de fleste kurser og uddannelser hos Danske Advokater er bonusgivende.

 

Når du har optjent 21 bonuspoint, kan du gratis deltage i et af Danske Advokaters halvdagskurser, og når du har optjent 42 bonuspoint, kan du gratis deltage i et af foreningens heldagskurser (du kan ikke anvende et mindre antal bonuspoint som delvis betaling).

 

Når du bestiller et kursus på hjemmesiden, får du altid oplyst hvor mange bonuspoint kurset giver. Hvis du vil vide hvor mange bonuspoint, du har at handle for, kan du se din optjening på ”Mine kurser” (efter login). På dine personlige nyhedsbreve fra Danske Advokater vil du også kunne se din aktuelle status på bonuspoint.

 

Når du ønsker at anvende dine bonuspoint til køb af kursus, gør du blot opmærksom på dette ved bestillingen af kurset. På din bekræftelse vil det fremgå, at du har benyttet bonuspoint som betaling. Da bonuspoint er knyttet til dine optjente kursuslektioner, er de personlige, og kan ikke overdrages. Dine optjente bonuspoint skal anvendes inden tre år regnet fra optjeningstidspunktet.

 

Bonuspoint kan optjenes af alle købere af kurser hos Danske Advokater. Visse kurser giver ikke bonuspoint. Det fremgår tydeligt, når du bestiller, om kurset er bonusgivende.

 

Rabatter

Arbejder du i en virksomhed, der er medlem af Danske Advokater, får du automatisk op til 25 % rabat på kursusafgifterne. Benytter du dit login, når du bestiller et kursus, vil du kunne se prisen efter rabatten, allerede når du tilmelder dig. Benytter du ikke login, vil du først kunne se prisen efter rabatten, når vi pr. mail bekræfter din tilmelding.

 

Kursusbevis

Efter endt kursus modtager man som deltager et kursusbevis. Husk at gemme beviserne som dokumentation for, at du har deltaget. Advokater og advokatfuldmægtige skal efter udløbet af hver treårig efteruddannelsesperiode elektronisk indberette, at kravet om 54 timers efteruddannelse er overholdt, jf. retsplejelovens § 126, skt. 5.

Det er Advokatsamfundet, der fører tilsyn med om den enkelte advokat har opfyldt efteruddannelseskravene. På  www.advokatsamfundet.dk findes regler og vejledende udtalelser om den obligatoriske efteruddannelse.

 

Tjek kursuslektioner

Anvender du dit login, kan du selv tjekke, hvilke kurser du har været på og hvornår. Endvidere kan du se hvor mange kursuslektioner, du har optjent år for år. Det gælder også, hvis du selv har været underviser, eller hvis du har deltaget på arrangementer tilrettelagt af nogle af de specialforeninger, der administreres af Danske Advokater.

 

Materiale

Til hvert kursus tilsendes kursusmaterialet via mail, på kursusdagen udleveres print af relevant materiale. I enkelte tilfælde, hvor deltagelse kræver forberedelse, vil du få det relevante materiale tilsendt.

 

Kurser over flere dage

Ønsker du overnatning mellem to kursusdage, skal det bestilles og afregnes særskilt med hotellet. Men nævn gerne din deltagelse i Danske Advokaters kursus, så vil der blive indregnet en særlig rabat.

 

Parkering

På konferencestedernes hjemmesider kan du som regel finde kørselsvejledning samt information om parkering eller offentlig transport. 
Parkering når du deltager i kursus i Danske Advokaters egne kursuslokaler, Valencia, finder du her.

 

Evaluering

Efter kursets afslutning får du en mail med et evalueringsskema, som vi meget gerne ser, at du udfylder. Vi modtager gerne både ris og ros. Det er med til at sikre, at vi kan gøre kurserne bedre, ligesom vi gerne hører dine forslag til andre kurser.

 

Interne kurser

Det er muligt at afholde visse kurser som interne kurser i en virksomhed eller i et lokalområde. Kontakt os direkte, hvis der et kursus som du kunne være interesseret i at afholde internt - så finder vi en løsning.

 

Ændringer og aflysninger

Danske Advokater forbeholder sig ret til ændringer, herunder aflysninger. Du får altid direkte besked, så hurtigt vi kan levere informationen.

Nyheder

KURSER

Del
Christina Stage
Christina Stage | Kursuskoordinator | T: +45 33 43 70 31 | E: cst@danskeadvokater.dk

Kontakt

Christina Stage er koordinator på insolvens, inkasso, IT, immateriel- og konkurrenceret samt udbud, dvs. hun tager sig af kurser inden for dette område.

 

Christina har ansvaret for Danske Insolvensadvokater, Danske INKASSOadvokater og Danske IT-advokater og er tilknyttet fagudvalgene inden for disse områder.

 

Endvidere har hun ansvar for markedsføringen af kurser og uddannelser.

Læs mere…

Kontakt Christina Stage på tlf.

33 43 70 31