Retssikkerhedens Dag 2025

På Retssikkerhedens Dag 2025 stiller Danske Advokater i samarbejde med Det Konservative Folkepartis MF, Helle Bonnesen, skarpt på konsekvenserne af de voksende sagsbunker – for virksomhederne, for den enkelte borger og for retssystemet. Hvordan sikrer vi, at retten ikke bare er formel, men også reel og rettidig? Og hvordan løser vi balancen mellem kvalitet og kvantitet i et presset system?
Det er omdrejningspunktet for Retssikkerhedens Dag 2025, hvor vi samler advokater, fagfolk, politikere og beslutningstagere for at styrke retssikkerheden. Sammen diskuterer vi konkrete retssikkerhedsmæssige udfordringer og finder frem til mulige løsningsforslag.
Program for Retssikkerhedens Dag 2025
Du kan se frem til ekspertindlæg og workshops, hvor du får mulighed for at bidrage med dine synspunkter.
v/ bestyrelsesformand Jesper Rothe, Danske Advokater og Helle Bonnesen (K)
v/Mette Lyster Knudsen, Landsdommer - Formand for Den Danske Dommerforening
v/Advokat Karsten Høj, Elmer Advokater
Ventetiden er alt for lang, og det kan føles som en enormt stor belastning for de mange, der venter på erstatning for personskade. De hårdest ramte venter i årevis på at få tilkendt erstatning for den indtægt, de har mistet som følge af en alvorlig skade. Det har vidtrækkende konsekvenser såvel som økonomiske og sociale - ikke kun for de ramte selv, men også for deres familier.
Hvordan hænger det sammen, at man i 2025 stadig venter på en erstatning for et voldeligt overfald, der fandt sted under arbejdet i november 2014?
v/ advokat Mikkel Holm Nielsen, Ret & Råd
Strafferetskæden har i mange år været under pres. Det er belastende for både den tiltalte og eventuelle forurettede at vente længe, før sagen kommer igennem systemet og finder sin afgørelse.
Spørgsmålet er, hvad det betyder for retssikkerheden:
når sagerne ligger på hylden i lang tid, inden der kommer en efterforsker på sagen, og sagen bliver efterforsket?
når sagerne hober sig op på anklagemyndighedens borde?
at berammelsestiderne er meget lange både hos mange byretter og særligt i Østre Landsret?
og hvad betyder det for den tiltaltes og vidnernes hukommelse?
og de impliceredes parters retsfølelse
v/ Advokat Diana Mønniche, Bachmann Partners
Hvordan kan vi forbedre sagsbehandlingstiderne og sikre en mere effektiv skatteforvaltning?
Mange oplever lange sagsbehandlingstider i skatteforvaltningen. Det sker fx, når der søges om henstand, eller en klage behandles i Skatteankestyrelsen. De lange ventetider kan have store konsekvenser for virksomhederne. I dette indlæg sættes der fokus på de økonomiske konsekvenser, som de lange ventetider skaber på erhvervsbeskatningsområdet.
Vi dykker ned i de lange sagsbehandlingstider inden for skatteforvaltningen og deres indvirkning på virksomhedernes og i nogle tilfælde hele branchers daglige drift.
Skattestyrelsen/Motorstyrelsen og et leasingselskab var uenige om momsfradrag samt krav om indbetaling af yderligere registreringsafgift. Afgørelsen vedrørende moms blev påklaget, og der blev søgt om henstand med betalingen. Inden der var truffet afgørelse om henstand i sagen om moms, blev selskabet mødt med krav om indbetaling af hele registreringsafgiften på de køretøjer, som selskabet havde leaset ud. På baggrund af afgørelserne indsendte Gældsstyrelsen en konkurs-begæring to dage efter selskabet havde modtaget afgørelserne om yderligere registreringsafgift. Selskabet blev erklæret konkurs på baggrund af den skyldige moms og registreringsafgift.
Selskabet har efterfølgende fået medhold i, at Motorstyrelsen ikke var berettiget til at kræve hele registreringsafgiften indbetalt, men at de pågældende køretøjer opfyldte betingelserne for at være indregistreret på forholdsmæssig registrerings-afgift.
Erstatnings- og forsikringsret
Strafferet
Skatteret
Spørgsmål: Hvis systemet skulle være indrettet optimalt i forhold borgeres og virksomheders retssikkerhed, hvordan ville det så fungere?
Opgave: Bliv enige om en idealmodel
Erstatnings- og forsikringsret
Strafferet
Skatteret
Spørgsmål: Ud fra jeres definerede idealmodel skal I identificere, hvordan vi opnår den. Tænk i hvilke redskaber og systemer, der allerede fungerer, hvilke der bør sløjfes og hvad vi mangler viden om evt. kunne fungere godt, det kan fx være inspiration fra andre lande.
Paneldebat
Programmet opdateres løbende.
Konferencen er forbeholdt særligt inviterede.
Konferencen er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet til 7 lektioner.

| Lektionspoint | 7 |
| By invitation only | Deltagelse er forbeholdt særligt inviterede |
17. november 2025 kl. 9.30-17.30 | |
Fællessalen, Christiansborg, København |


OBS
Deltagelse på Retssikkerhedens Dag 2025 kræver, at du har modtaget en personlig invitation.