Besøgende til indsatte skal bære mundbind
”Fra den 1. oktober indfører kriminalforsorgen en række tiltag, der skal begrænse risikoen for smittespredning i fængsler og arrester. Det sker på baggrund af smitteudviklingen i samfundet samt de seneste nationale retningslinjer.
Der bliver indført et krav om, at alle besøgende til indsatte i landets fængsler og arrester skal bære mundbind. Besøgende skal selv medbringe mundbind, og de skal have det på, mens de er på matriklen. Mundbindet skal dog ikke være på i besøgsrummet. I en overgangsperiode vil kriminalforsorgen kunne udlevere mundbind til de besøgende, der ikke selv har mundbind med.
Samtidig indføres en begrænsning af besøg, så der kun afvikles besøg med de indsattes nærtstående personer, advokater og repræsentanter fra trossamfund.
Kravet om mundbind er gældende indtil videre. Besøgsbegrænsningen er foreløbigt gældende frem til den 18. oktober. Tiltaget kan dog blive forlænget.”
www.kriminalforsorgen.dk
Aflysning af kursus 31.10.20
Som tidligere meddelt har LFFA’s bestyrelse pga udviklingen med covid-19 besluttet at AFLYSE kurset, der var planlagt til afholdelse 31.10.20 på Tivoli Hotel i København.
Høringssvar
”Justitsministeriet
18. september 2020
2020-731-0069, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for angreb på personer i offentlig tjeneste og for forsætlig fareforvoldelse)
Ved e-mail sendt den 7. september 2020 har Justitsministeriet sendt ovennævnte i høring.
Høringen har været drøftet på et møde i bestyrelsen for Landsforeningen af Forsvarsadvokater (LFFA).
Det er LFFA’s opfattelse, at Justitsministeriet forinden evt. vedtagelse af lovændringen bør foretage en nærmere undersøgelse af nuværende retspraksis på området.
Derudover er det LFFA’s opfattelse, at den eksisterende lovgivning – herunder straffelovens kapitel 10 og § 245 – giver domstolene mulighed for at fastsætte en straf, der tager højde for grovheden af det konkrete forhold.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard”
Link til høringen
Meddelelse
Nedenfor er indsat links til fire afgørelser, der også kan læses ved at logge ind på
www.lffa.dk og se under ”afgørelser”.
Meddelelse 7/2020
Østre Landsrets dom 25.9.20, S-1883-20
T spyttede mod butiksindehaver samtidigt med, at han råbte ”jeg har corona” i forbindelse med forsøg på at bringe stjålne varer til en samlet værdi af 295 kr. i sikkerhed ikke henført til strafskærpelsen i straffelovens § 81 d. Fællesstraf fastsat til fængsel i 5 måneder
Meddelelse 8/2020
Østre Landsrets kendelse 20.8.20, S-2098-20
Forhøjelse af forsvarersalær fra 3.550 kr. til 6.000 kr.
Meddelelse 9/2020
Østre Landsrets kendelse 27.8.20, S-2232-20
Statskassen skulle betale hele forsvarersalæret, da T alene blev dømt for et forhold, der medførte bøde.
Meddelelse 10/2020
Østre Landsrets dom 2.6.20, S-135-20
T er afghansk statsborger, født i Rusland, uden tilknytning til Afghanistan, indrejst i Danmark som 8-årig, ægtefælle har tyrkisk statsborgerskab, to børn med afghansk statsborgerskab, tidligere straffet flere gange med fængsel i i alt 3 år og 6 måneder de seneste 10 år inklusiv nu foreliggende dom på 8 måneders fængsel for grov vold, tidligere betinget udvist, frifundet for påstand om udvisning men tildelt advarsel.
Seneste nyt fra Højesteret
Betingelserne for frihedsberøvelse med henblik på udvisning var opfyldt trods hjemrejsebillet
Sag 1/2020, Kendelse afsagt den 13. august 2020
T straffet med fængsel i 8 måneder for grov vold, afpresning og forsøg på ulovlig tvang og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år
Sag 38/2020, Dom afsagt den 14. august 2020
Nye oplysninger kunne ikke føre til omgørelse af bestemmelse om varetægtsfængsling
Sag 41/2020, Kendelse afsagt den 14. august 2020
Grov vold var medvirkende årsag til, at F afgik ved døden, og forholdet var omfattet af straffelovens § 246
Sag 40/2020, Dom afsagt den 19. august 2020
Varetægtsfængsling af udlænding på tålt ophold efter udlændingelovens § 35 a, stk. 1, var berettiget, mens fortsat varetægtsfængsling efter § 35, stk. 1, nr. 1, var uproportional
Sag 13/2020 og 14/2020, Kendelse afsagt den 21. august 2020
T løsladt, da fortsat varetægtsfængsling stod i misforhold til forventet straf, selvom T ikke opfyldte betingelserne for prøveløsladelse under afsoning
Sag 42/2020, Kendelse afsagt den 24. august 2020
Kære af en løsladelseskendelse, som var tillagt opsættende virkning, medførte krav på mundtlig behandling af kæremålet
Sag 112/2019, Kendelse afsagt den 27. august 2020
Ulovlig våbenbesiddelse. Tiltalte blev idømt fængsel i 2 år og 3 måneder, hvoraf 1 år og 9 måneder blev gjort betinget
Sag 26/2020, Dom afsagt den 27. august 2020
Mandatsvig. Dom for mandatsvig ophævet og hjemvist på grund af landsrettens manglende høring af parterne
Sag 170/2019 og 171/2019, Dom afsagt den 31. august 2020
Herboende rumænsk statsborger skulle udleveres til straffuldbyrdelse i Rumænien
Sag 12/2020, Kendelse afsagt den 10. september 2020
Fotojournalist blev idømt bøde for at have opholdt sig på et område inden for en afspærring og have undladt at efterkomme opfordringer til at flytte sig
Sag 39/2020, Dom afsagt den 1. oktober 2020