|
|
|
Konkurs A-Z og praktisk sagsbehandling af konkurskarantæne
|
Vi har fået nye datoer på vores populære kursus "Konkurs A-Z", hvor vi på to dage klæder dig godt på til at arbejde med konkurs i dens mange afskygninger, så din rådgivning og praktiske håndtering bliver mest optimal for de involverede parter, og så du naturligvis kan styre uden om diverse faldgruber.
Kurserne afholdes den 31. oktober til 1. november 2018 i Aarhus og den 22. til 23. maj i København 2019.
Ønsker du at blive bedre til den praktiske behandling af indstillinger om konkurskarantæne, så skal du deltage på vores 4 timers kursus den 3. oktober 2018. Kurset er for advokater, advokatfuldmægtige og andre, der arbejder med konkurskarantænesager.
|
|
|
|
|
Høring om overgangen fra tvangsopløsning til konkurs
|
Konkursrådet har den 12. juni 2018 afgivet en udtalelse til justitsministeren om overgangen fra tvangsopløsning til konkurs. I udtalelsen, der blev sendt i høring den 14. juni 2018 med høringsfrist den 3. september 2018, foreslår Konkursrådet bl.a.:
- At det ikke skal være muligt for skifteretten at opløse et selskab, uden at der udpeges en kurator eller en likvidator. Der vil dermed altid blive foretaget en undersøgelse af selskabets forhold.
- At skifteretten får mulighed for at opløse et selskab, hvori der aldrig har været drift eller stiftet forpligtelser, uden at der udpeges en likvidator eller en kurator. Dette har til formål at reducere antallet af selskaber, der skal tvangsopløses eller tages under konkursbehandling.
Konkursrådets forslag vil medføre, at flere selskaber under tvangsopløsning vil blive erklæret konkurs eller taget under tvangsopløsning med udnævnelse af en likvidator. Det er imidlertid Konkursrådets opfattelse, at forslaget vil betyde, at der kommer mere fokus på at undersøge, om der i selskaber under tvangsopløsning er foregået misbrug, herunder manglende afregning af skat, moms og afgifter til statskassen.
|
|
|
|
|
Behandler du fast ejendom i konkurser?
|
På vores kursus Fast ejendom - Elite den 1. november i København vil der blive fokuseret på by- og beboelsesejendomme og den praktiske håndtering af de primære opgaver i konkurssammenhæng, såsom panthaveradministration, lejeforhold, afhændelse af ejendommen, momspligtige ejendomme, regnskaber og usælgelige ejendomme.
|
|
|
|
|
Tvangssalg af andelsboliger
|
På kurset Tvangssalg af andelsboliger den 11. oktober 2018 i København gennemgås praksis om tvangssalg af andelsboliger, både i forhold til foreningen – herunder reglerne om betalingsmisligholdelse og eksklusion – som tvangssalg efter begæring af panthavere eller som led i en bobehandling.
|
|
|
|
|
Bliv klar til de nye persondataregler på inkassoområdet
|
Bliv klar til de nye persondataregler på inkassoområdet, hvor en fejltagelse hurtigt kan blive en bekostelig affære. Danske Inkassoadvokaters Karsten N. Müller (formand) og Tanja Stougaard (bestyrelsesmedlem) opdaterer dig på sidste nyt indenfor inkasso og sørger for du kan navigere sikkert, når det gælder inkasso og persondata.
|
|
|
|
|
Har du forslag til nye kurser, gode undervisere m.v. så kontakt os endelig.
Med venlig hilsen
Dorte Carlsson
Medlems- og kursuschef
dca@danskeadvokater.dk
Danske Advokater
|
|
|
|
|
|
|
|
Ønsker du at ændre dine kursusnyheder eller interesseområder, kan du gøre det her
|
|
|