Mediation vinder fortsat frem i flere og flere sammenhænge, og er en effektiv og ressourcebesparende konfliktløsningsmetode i alt fra familiesager til enterprisesager. Danske Advokater udbyder uddannelse i mediation, hvor du både stifter kendskab med anerkendt teori om mediation, og får indgående kendskab til de forskellige faser i mediation via intensivt casearbejde.
Vores næste uddannelse bliver afholdt i foråret 2019, og er opdelt i tre moduler, som du kan læse mere om her:
Modul 1, den 25. og 26. marts 2019:
Introduktion af de grundlæggende metoder i mediation og retsmægling.
Modul 2, den 20. til 22. maj 2019:
Intensivt træningsforløb, hvor der prøves kræfter med de lærte tekniker og teorier.
Modul 3, den 13. og 14. juni 2019:
Fokus på egen indfaldsvinkel på uddannelsen, så alle deltagere får brugbare og praktiske redskaber med sig hjem.
Vi tager udgangspunkt i den faciliterende mediationsmetode, som er alment anerkendt i Danmark. Metoden er anvendt som grundlag for implementeringen af retsmægling ved alle byretter og landsretter samt Sø- og Handelsretten i 2008.