Efter aftale med professor Jørn Vestergaard og forlaget udsendes hermed artiklen fra Juristen nr. 3, 2020, ”Voldtægtsparagraffen – en salomonisk løsning på valget mellem frivillighed og samtykke?”.
Nedenfor er indsat links til fire afgørelser, der også kan læses ved at logge ind på www.lffa.dk og se under ”afgørelser”.
Meddelelse 3/2020
Østre Landsrets kendelse 3.12.19, S-3245-19
Forældre var tiltalt for vold jf. straffelovens § 244 begået over for deres to drenge født i 2012 og 2013. Bistandsadvokaten for børnene var berettiget til at anmode om vidnefritagelse på vegne af børnene. Videoafhøringerne kunne derfor ikke afspilles under hovedforhandlingen, ligesom der heller ikke i øvrigt kunne ske dokumentation herfra.
Meddelelse 4/2020
Østre Landsrets kendelse 27.7.20, S-1977-20
T skulle alene betale for sagsomkostninger, der kunne henføres til de forhold, som han blev domfældt for, jf. RPL § 1008 stk. 2 og 3.
Meddelelse 5/2020
Klagerettens afgørelse 18.2.20, D-101-19
Klageretten udtalte misbilligelse af dommerfuldmægtigs adfærd i forbindelse med dennes bemærkninger i brev til Vestre Landsret om forsvarsadvokat. Klagesagen udspringer af kæremål vedr. salær og rejseforbehold omtalt i U.2019.3173V og TfK 2019.1141/1V.
Meddelelse 6/2020
Østre Landsret 8.4.20, S-927-20
S, der var arrestant, gav frivillig forlængelse i 14 dage uden fremstilling i retten. Anklagemyndighedens anmodning om forlængelse i 4 uger kunne ikke afgøres uden S var fremstillet i retten.