|
|
|
Jørgen Kjergaard Madsen genvalgt som formand
|
På fredagens ordinære generalforsamling i Danske Advokater blev Jørgen Kjergaard Madsen genvalgt som formand uden modkandidat.
”I min kommende formandsperiode vil jeg sammen med den øvrige bestyrelse og repræsentantskab bl.a. arbejde for, at hele debatten om reguleringen af vores branche lander fornuftigt, så vi forhåbentlig får nogle afbalancerede politiske beslutninger, der lægger vægt på retssikkerhed og uafhængighed til fordel for danske forbrugere og virksomheder. Danske Advokater skal værne om branchens uafhængighed, faglighed og samfundsansvar - og det arbejde ser jeg frem til at fortsætte med gode kolleger”, siger Jørgen Kjergaard Madsen.
|
|
|
|
|
|
Ny medlemsundersøgelse viser tilfredshed
|
Medlemmerne af Danske Advokater er generelt godt tilfredse. Det viser en ny medlemsundersøgelse, der bygger på 1.167 respondenter fra medlemsvirksomhederne. Vi takker for de mange gode input. Disse vil indgå i den nye bestyrelses arbejde.
|
|
|
|
|
|
Læs den nye kvartalsstatistik
|
Kvartalsstatistik for 2. kvartal 2020 er netop udkommet. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken en beskrivelse af de seneste relevante tal fra Danmarks Statistik.
|
|
|
|
|
|
Klientrelationer – find balancen mellem din personlighed og faglighed
|
At være advokat er en stærk, faglig position. Som jurister og advokater har vi hidtil primært skullet være synlige i forhold til en konkret sag – når vores klienter havde udfordringer, der skulle løses. I dag skal vi kunne skabe relationer i hverdagen for at fastholde klienter og udvikle samarbejder.
På kurset Klientrelationer – find balancen mellem din personlighed og faglighed, som afholdes den 3. november i København, får du mere indsigt i at bruge din personlighed som supplement til din faglighed. På kurset vil du:
- Få inspiration og værktøjer til at blive mere synlig som advokat
- Blive bevidst om balancen mellem din faglighed og personlighed
- Blive klar over, hvad der skal til for, at du som advokat flytter sig ind i fremtiden
|
|
|
|
|
Grundlæggende familieret
|
Skal du til at sidde med skilsmisser, bodelinger, testamenter og ægtepagter, og mangler et grundlæggende kursus inden for familieret, så kan du deltage på vores kursus Familieret - basis, som finder sted den 9. oktober i København.
På kurset vil du bl.a. blive indført i :
- Reglerne om separation/skilsmisse - hvad skal man være opmærksom på?
- De grundlæggende regler om bodeling, herunder betydningen af formuefællesskab, opgørelse af bodele samt behandling af pensioner.
- De processuelle regler - hvordan anlægges en sag i skifteretten - §§ 1 eller § 2 sager, fri proces, udformning af henvendelse til skifteretten, vejledningsmødet etc?
- Reglerne om særeje - hvad kan man, og hvad kan man ikke, når man skal oprette en ægtepagt?
- De grundlæggende arveregler - hvordan skal testamentet koncipieres?
- Orientering om det nye Familieretshus
Kurset er et grundlæggende kursus for sekretærer og administrative medarbejdere.
|
|
|
|
|
Advojob.dk – din jobportal
|
Du kan følge med i advokatbranchens udvikling og se hvem, der søger hvad på www.advojob.dk. Du kan også få adgang til CV’er fra medarbejdere, som søger job i branchen.
Advojob.dk ejes af din brancheforening, Danske Advokater, og som medlem får du naturligvis rabat på jobannoncer.
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan opdatere din profil eller framelde nyhedsmails her
|
|
|