|
|
|
Se den nye lønstatistik for advokatbranchen
|
Lønstatistikken for 2019 indeholder løndata for en lang række stillingskategorier fordelt på køn, anciennitet, virksomhedsstørrelse og geografi. Danske Advokaters lønstatistik bygger på advokatvirksomhedernes egne indberetning til Danmarks Statistik og er den mest omfattende lønstatistik for advokatbranchen.
Næste lønstatistik forventes ca. primo november 2021.
|
|
|
|
|
|
Pas på med at konkludere på et udkast
|
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har som bekendt sendt en analyse om konkurrence i advokatbranchen i en lukket høring. Det gør styrelsen naturligvis for at teste ”med virkeligheden”, om den har ramt skiven.
I styrelsens udkast til analyse er der en hel del antagelser, analyser og vurderinger, som vi er uenige i. Det fører naturligt nok til en række konklusioner, som vi mener er forkerte. Derfor har vi afgivet et meget langt høringssvar, og vi har da også en berettiget forventning om, at fejl og misforståelser bliver rettet, og at det arbejde, som styrelsen nu er i gang med, kommer til at blive afspejlet i de endelige konklusioner og anbefalinger.
|
|
|
|
|
|
Markant hæder til advokat Pernille Backhausen
|
Foreningen AnsættelsesAdvokater har tildelt advokat Pernille Backhausen årets H.G. Carlsen pris. Pernille Backhausen modtager prisen som en hæder for hendes særlige indsats gennem mange år på det arbejds- og ansættelsesretlige område.
|
|
|
|
|
Medlem søges til Europarådets Komité mod tortur
|
Folketinget skal indstille mindst tre ansøgere til hvervet som dansk medlem af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT).
|
|
|
|
|
|
|
Hybrid afvikling af kurser året ud
|
Nu åbner vi forsigtigt for fysisk deltagelse på vores kurser efter den 22. november.
Vi følger forsamlingsforbuddet, dvs. hvis forsamlingsforbuddet fortsætter med at være 10 personer efter den 22. november, må der i alt være 10 personer til stede i det lokale, hvor kurset afholdes. Derudover vil der være mulighed for at deltage på kurset som fjernundervisning. I forhold til de fysiske pladser vil de blive besat efter "først til mølle"-princippet.
Deltager du online, sker det via Teams. Selvom du ikke sidder i lokalet, har du stadig mulighed for at stille spørgsmål direkte til underviseren, og du vil naturligvis få tilsendt et kursusbevis efterfølgende.
Vi følger udviklingen i Covid-19 nøje og tilpasser os situationen løbende. Det er vigtigt for os at udvise samfundssind, så vi er med til at holde smitten nede.
|
|
|
|
|
|
Kombiner online og fysiske kurser
|
Vil du have adgang til det bedste af to verdener, hvad angår din obligatoriske efteruddannelse?
Som medlem af Danske Advokater kan du købe ubegrænset adgang i et helt år til mere end 80 advokatkurser og 260 kursuslektioner på ADVOkurser.dk og samtidig få et gavekort til ét valgfrit fysisk 1-dagskursus hos Danske Advokater til en pris af kun 8.388 DKK ekskl. moms (normalprisen er 12.288 ekskl. moms).
Advokat Søren Kokkenborg fortæller: ”For mig er samarbejdet mellem ADVOkurser.dk og Danske Advokater det oplagte valg, når jeg tager kurser til min efteruddannelse. Kombinationen af online kurser og tilstedeværelseskurser har nogle helt klare fordele – det giver mig mulighed for tage flere kurser og opnå en kompetenceudvikling på en effektiv og tidsbesparende måde, og samtidig kan jeg tage til kurser med interaktion, socialisering og højt fagligt niveau”.
|
|
|
|
|
Køberrådgiveruddannelsen – samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler
|
Deltag på vores Køberrådgiveruddannelse, hvis du vil have et solidt og relevant juridisk fundament for at arbejde med køberrådgivning. Ud over det juridiske grundlag får du også indsigt i, hvordan de øvrige specialister i en bolighandler arbejder, og hvad landsdommeren har af erfaringer fra retten, hvis handlen ender der.
Uddannelsen begynder den 13. april 2021 og består af to moduler fordelt på fire dage, som giver dig 32 kursuslektioner. Som medlem af Danske Advokater koster uddannelsen 18.995 kr, mens du skal give 14.995 kr, hvis du er medlem af Danske BOLIGadvokater eller er kollega eller ansat i et DBA medlemsfirma.
|
|
|
|
|
|
Advojob.dk – din jobportal
|
Du kan følge med i advokatbranchens udvikling og se hvem, der søger hvad på www.advojob.dk. Du kan også få adgang til CV’er fra medarbejdere, som søger job i branchen.
Advojob.dk ejes af din brancheforening, Danske Advokater, og som medlem får du naturligvis rabat på jobannoncer.
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan opdatere din profil eller framelde nyhedsmails her
|
|
|