|
|
|
Se konjunkturbarometeret
|
Danske Advokaters konjunkturbarometer viser advokatbranchens forventninger til omsætningen og beskæftigelsen i de kommende måneder og vurderingen af de faktiske omsætnings- og beskæftigelsestal. Denne udgave har fokus på månederne september, oktober og november 2020. Som følge af COVID-19 krisen udkommer konjunkturbarometeret hver måned i denne tid.
|
|
|
|
|
Domstolene og de nye Covid-19-restriktioner
|
Her kan du få information om retternes forholdsregler efter de nye restriktioner i 38 kommuner.
|
|
|
|
|
|
|
Nu kan kurser forhåndsgodkendes
|
Advokatrådet har åbnet for en frivillig forhåndsgodkendelse, så advokater og kursusudbydere kan få deres efteruddannelsesaktiviteter godkendt, før de påbegyndes. Du skal dog betale et gebyr.
Fremover bliver det derfor lettere for dig som advokat at tilrettelægge din efteruddannelse og på forhånd sikre, at dine kursusaktiviteter kan godkendes og dermed tælle med i kravet om mindst 54 lektioner over en periode på tre år.
|
|
|
|
|
Styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb
|
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at ofre for seksuelle overgreb skal have bedre støtte og vejledning gennem retssystemet. De har derfor aftalt, at ofre for seksuelle overgreb skal have ret til vejledning fra en bistandsadvokat, før overgrebet anmeldes til politiet.
|
|
|
|
|
|
|
Mediatoruddannelse i coronatiden
|
Danske Advokaters Mediatoruddannelse afvikles to gange om året og er i høj grad baseret på cases og interaktion mellem deltagere og undervisere. Corona udfordrer kraftigt denne form for undervisning, men heldigvis fandt vi en løsning, så deltagere og undervisere kunne mødes og forsætte uddannelsen. I sidste uge mødtes deltagere i små grupper og var sammen i to dage, mens de blev undervist live fra London og Fredericia af dygtige undervisere. Det fungerede rigtig godt
Du kan læse mere om Mediatoruddannelsen her. Du kan både tilmelde dig mediatoruddannelsen rettet mod byggeriet og den generelle uddannelse.
|
|
|
|
|
NYT KURSUS – Immaterialretlige beskyttelser af din idé
|
Når en ny idé fødes, bør du overveje, hvordan ideen kan beskyttes bedst muligt. Patent, varemærke, design og hemmeligholdelse er muligheder, der bør overvejes. På kurset får du indsigt i, hvor vil det være relevant at søge beskyttelse, og hvad denne betyder for ideen fremover?
Vores nye kursus henvender sig til advokater, der - uden at være specialister i immaterialret - er i kontakt med innovative virksomheder, husadvokater, bestyrelsesmedlemmer, inhouse eller 'nye' advokater - uden større praktisk erfaring med patenter og måske heller ikke med design og varemærker.
|
|
|
|
|
|
AB-systemet - er du opdateret på alle ændringerne?
|
Der er sket væsentlige ændringer med det nye AB-system fra 2018. Du kan blive opdateret på følgende kurser i København:
ABR 18 Arkitekt- og ingeniøransvar - den 12. januar
Fokus på arkitekters/ingeniørers ansvar i forbindelse med byggeri. Vi gennemgår de forskellige ansvarstilfælde baseret på nyeste retspraksis, inkl. de nye ansvarsregler i ABR18.
ABR 18 i praksis - den 27. januar
Få et unikt indblik i de centrale elementer i ABR 18, de nye ydelsesbeskrivelser og samspillet mellem ABR 18 og ydelsesbeskrivelserne.
Entrepriseret - ny AB18, ABT18 og ABR18 - den 23.-24. marts
Du lærer om de grundlæggende organisationsformer, standardaftaler og det nye system i AB 18, ansvarsforholdene for byggeriets parter og de misligholdelsesbeføjelser, som partnerne kan gøre gældende.
|
|
|
|
Advojob.dk – din jobportal
|
Du kan følge med i advokatbranchens udvikling og se hvem, der søger hvad på www.advojob.dk. Du kan også få adgang til CV’er fra medarbejdere, som søger job i branchen.
Advojob.dk ejes af din brancheforening, Danske Advokater, og som medlem får du naturligvis rabat på jobannoncer.
|
|
|
|
|
|
|
|
Du kan opdatere din profil eller framelde nyhedsmails her
|
|
|