|
|
|
Læs direktørens blog: Djævelen ligger i det konkrete
|
En advokat er altid klientens mand. Og kun klientens mand. Sådan skal det naturligvis være.
Vi kan ikke have falske lodder i et ordentligt retssamfund. Når en kunde møder titlen advokat, kan man være sikker på, at vedkommende er uddannet advokat, er uafhængig, og at vedkommende skal følge de advokatetiske regler og er underlagt kontrol.
En revisor er derimod samfundets tillidsrepræsentant. En revisor skal ikke forsvare, men derimod råbe vagt i gevær over for omverdenen, hvis der er rod i regnskaberne. De fleste kan nok se det usunde i, hvis man på samme tid både kontrollerer en virksomhed og rådgiver virksomheden mod samfundet.
|
|
|
|
|
|
Ny formand for Danmarks Skatteadvokater
|
Advokat Christian Bachmann har den 13. september meddelt, at han træder tilbage som formand for Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokaters skattefaglige udvalg, men forbliver i bestyrelsen indtil næste ordinære generalforsamling.
Danske Advokater vil gerne takke for det mangeårige samarbejde, hvor hele advokatbranchen har nydt godt af den ildhu og det engagement, hvormed Christian har kæmpet for retssikkerheden. Nu fortsætter han indsatsen i Advokatrådet og som formand for Advokatrådets Skatteudvalg.
Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse har enstemmigt udpeget advokat Jakob Skaadstrup Andersen som formand for Danmarks Skatteadvokater og Danske Advokaters fagudvalg for skatteret.
|
|
|
|
|
|
Webinar: Sådan bliver du ejerskifterådgiver gennem Erhvervshusene
|
Erhvervshusene søger lige nu rådgivere til at hjælp SMV’er med ejerskifte og exitplanlægning.
Deltag i Danske Advokaters morgenwebinar fredag den 8. oktober og hør om dine muligheder i forhold til Erhvervshusenes aktuelle udbud.
|
|
|
|
|
Følg med i ansættelser og jubilæer i branchen
|
Hvis I har ansat en ny medarbejder, hører vi meget gerne om det og omtaler det på det afsnit på vores hjemmeside, der hedder Det sker i branchen. Her bringer vi store og små personnyheder fra advokatbranchen. Læs om ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage og meget andet. Når der sker nyt i din advokatvirksomhed, indsender du blot tekst og foto til sro@danskeadvokater.dk.
|
|
|
|
|
|
|
Køberrådgiveruddannelsen - få ledige pladser
|
5. oktober - 2. november 2021, Odense NV.
Køberrådgiveruddannelsen giver unge advokater eller nye i branchen et samlet juridisk fundament for arbejdet med bolighandler. Efter endt uddannelse har du som deltager opnået et solidt og relevant juridisk fundament for at arbejde med køberrådgivning.
Advokat (H) og tidligere formand for Danske Boligadvokater, Jan Schøtt-Petersen, er hovedunderviser på uddannelsen og sikrer dig kvalificeret undervisning, ligesom gæsteundervisere fra branchen løbende deltager på modulerne og gier dig indsigt i væsentlige områder som fx boligens pris, finansiering, anvendelsesbegrænsninger og retstvister.
|
|
|
|
|
|
|
Du kan opdatere din profil eller framelde nyhedsmails her
|
|
|