Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


21-01-2009
Advokat Jacob Ploug formand for bestyrelsen af Danske Landbrugsadvokater

Advokat Jacob Ploug er tiltrådt formandsposten i Danske Landbrugsadvokaters bestyrelse. Advokatfirmet Bang/Brorsen & Fogtdal har siden 1982 i lange perioder været repræsenteret i bestyrelsen, og denne tillid betragter vi som udtryk for kollegaernes anerkendelse af det høje faglige niveau, som firmaet står for.

Danske Landbrugsadvokater er en forening i tilknytning til Advokatsamfundet og Danske Advokater, som har eksisteret siden 1982. Faggruppen består af advokater fra hele Danmark, der har specialiseret sig i landbrugets forhold.
Danske Landbrugsadvokater har som mål at fastholde og højne medlemmernes faglige niveau indenfor landbrugsret, hvilket sker igennem aktiviteter, der hjælper medlemmerne i det daglige arbejde. På den vis opnår man en specialviden om f.eks. landbrugets skattemæssige forhold, sukkerkvoter, betalingsrettigheder, harmonikrav, krydsoverensstemmelse og mange af de andre vilkår, der ændres løbende.

Danske Landsbrugsadvokater er samtidig en af de foreninger, der bliver lyttet til, når der kommer nye lovforslag, og foreningen er derfor altid på forkant med udviklingen i retsforholdene omkring landbruget.

Landbruget har som øvrige erhverv behov for, at deres rådgivere besidder den nyeste viden for dermed at stille den enkelte landmand bedre i den skærpede konkurrence, såvel internt i Danmark som overfor samarbejdspartnere og i udlandet.

Vi håber at bestyrelsesarbejdet og formandskabet i de Danske Landbrugsadvokater kan medvirke til, at vores nuværende og fremtidige landbrugsklienter kan få fordele af den udvikling som Danske Landbrugsadvokater er ved at gennemgå. Du kan læse mere om Danske Landbrugsadvokater på www.danskelandbrugsadvokater.dk



 







































 

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22