Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


03-01-2011
Nye partnere hos Kromann Reumert pr. 1. januar 2011

Kromann Reumert har pr. 1. januar 2011 ansat fem nye partnere:

Teis Gullitz-Wormslev arbejder primært med bank- og finansieringsret samt insolvensret med særlig fokus på restruktureringer og rekonstruktioner. Teis er født i 1975 og har været ansat hos Kromann Reumert siden 2001. 2005-2008 var han ansvarlig for Kromann Reumerts London kontor og bosiddende i England. Teis har derigennem et stort internationalt netværk og bred erfaring med grænseoverskridende transaktioner. 
 
 
Jeppe Buskov arbejder primært med kapitalmarkedsret, virksomhedsoverdragelser og finansielle virksomheders retsforhold. Jeppe har bred erfaring med komplicerede, internationale transaktioner, herunder inden for den finansielle sektor. Han er født i 1975 og kom til Kromann Reumert i 2001. I 2008 arbejdede Jeppe hos Slaughter and May i London. 
 
 
Michael Nørremark arbejder primært med skatteret og selskabsret med særlig fokus på køb og salg af virksomheder, omstruktureringer, rekonstruktioner, skattemæssige strukturovervejelser, incitamentsprogrammer samt skattemæssige aspekter af finansielle transaktioner og finansielle produkter. Han er født i 1974 og kom til Kromann Reumert i 2000. Michael er medforfatter til bogen ”Køb og salg af virksomheder” og har skrevet en række artikler om skatte- og selskabsretlige emner.
 
 
Louise Krarup Simonsen arbejder primært med insolvensret og rekonstruktion, herunder har Louise bred erfaring med behandling af både meget store og mindre konkursboer, betalingsstandsninger og virksomhedsoverdragelser i insolvenssammenhæng. Louise er født i 1971 og blev ansat hos Kromann Reumert i 2002. Hun har i undervist i forskellige emner inden for insolvensretten igennem de senere år. 
 
 
Tina Brøgger Sørensen beskæftiger sig bredt med arbejds- og ansættelsesretlige problemstillinger. Hun har betydelig erfaring med rådgivning i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og afskedigelser i tilknytning til omstrukturering og rationalisering samt nedlukning af virksomheder. Endvidere beskæftiger hun sig med direktører og andre ledende medarbejderes kontraktforhold. Yderligere specialistområder er diskriminationslovgivningen.   

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22