Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


28-08-2013
Henrik Sjørslev udnævnes til Managing Partner i LETT

LETT udnævner Henrik Sjørslev til Managing Partner for en treårig periode. Advokat og partner Henrik Sjørslev erstatter Peter Mejlby, der efter næsten 8 år i LETT, heraf de 5 år som adm. direktør, forlader LETT. Udskiftningen sker efter, at partnerkredsen i LETT har besluttet at ændre ledelsesmodel til Managing Partner, hvilket indebærer, at den overordnede daglige ledelse varetages af en af firmaets partnere.

LETT yder full-service-advokatrådgivning til erhvervslivet og den offentlige sektor. LETT har haft en imponerende udvikling de senere år og har som strategisk mål at være blandt de absolut førende virksomheder på  det danske advokatmarked. Beslutningen om ny ledelsesmodel sker ud fra et ønske om at forenkle ledelseskræfterne og styrke koblingen mellem den juridiske rådgivning og den daglige drift.

- Peter Mejlby har været en central drivkraft i den positive udvikling, som LETT har haft hidtil. Jeg er meget tilfreds med, at den daglige ledelse nu ligger hos Henrik Sjørslev. Jeg glæder mig til, at vi i LETT med Henrik ved roret kan påbegynde den næste udviklingsfase i LETT på bedste vis, siger LETTs bestyrelsesformand Flemming Kragh Hansen.

Managing Partner Henrik Sjørslev ser frem til de kommende udfordringer.

- Jeg glæder mig utroligt meget til at overtage ledelsesopgaven, som jeg mener, er et udtryk for stor tillid fra mine partnerkollegers side,” siger Henrik Sjørslev, der ser det som en af sine væsentligste opgaver at  sikre, at LETTs juridiske ydelser til enhver tid matcher markedets skiftende behov.

Som ny Managing Partner vil Henrik Sjørslev dele sin tid mellem ledelsesopgaver og sager. I sit advokatvirke er Henrik Sjørslev specialiseret i insolvens og rekonstruktion. Henrik har været indsat som kurator i en række større konkurser, herunder Cimber Sterling, og har været mangeårigt bestyrelsesmedlem i Kuratorforeningen.

Kontaktpersoner for yderligere information:

Bestyrelsesformand Flemming Kragh Hansen
fkh@lett.dk , dir. tlf.: +45 33 34 01 00

Managing Partner Henrik Sjørslev
hes@lett.dk , dir. tlf.: +45 33 34 03 04
 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22