Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


10-12-2013
Magnusson kåret som European Law Firm of the Year for andet år i træk

For andet år i træk har advokatvirksomheden Magnusson vundet prisen som European Law Firm of the Year. Prisen blev uddelt d. 28. november ved British Legal Awards, som er et prisuddelingsshow, hvor store britiske og internationale advokatfirmaer hvert år konkurrerer om prestigefyldte priser i kategorier som Law Firm of the Year, Chambers of the Year og mange flere. I år var mere end 1000 advokater samlet til prisuddelingen, som har til formål at anerkende det vigtige arbejde, der foretages i advokatbranchen.

 

Dommerpanelets begrundelse skete ud fra disse kriterier: Virksomhedens strategiske vision, ekspertise, innovation, medarbejderudvikling og CSR.

 

Advokatvirksomheden Magnusson er glade for anerkendelsen, og managing partner hos Magnusson i København, Nikolaj Juhl Hansen, siger:
”Det er vist ikke sket før, at nogen har vundet den europæiske pris 2 år i træk, så det er vi naturligvis særligt stolte af. Magnusson har som den eneste advokatvirksomhed kontorer i alle landene rundt om Østersøen. Det er vores klare strategiske mål at være ”The Baltic Sea Area Law Firm”, og det er vi nu igen blevet belønnet for at have eksekveret på. Som en naturlig konsekvens af klient-ønsker har vi også fokus på de tilgrænsende områder og har således netop åbnet kontor i Ukraine. Og så handler det om at få prisen til at blive til forretning. Den kan i høj grad bruges som et kvalitetsstempel til at fortælle eksisterende og potentielle kunder om det højkvalitetsprodukt, vi leverer.”

 

British Legal Awards afholdes hvert år af det anerkendte, engelske advokatmagasin, Legal Week. Du kan læse mere om prisuddelingen, vinderne og se billeder fra aftenen her.

 

Magnusson er endvidere nomineret til 4 priser i forbindelse med THE LAWYER AWARDS 2014.

Du kan læse mere på www.magnussonlaw.com
 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22