Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


02-06-2014
Han vil modernisere advokatbranchen

Rasmus Lund, managing partner i MAQS Law Firm, fylder 40 den 3. juni. Han er en moderne, ikke-hierarkisk ledertype, der aldrig hæver stemmen, men som kan lytte, og som ikke går op i magtens ydre symboler. Det, der tænder ham, er at gøre en forskel. Og det gør han i den grad i MAQS Law Firm. I 2013 var firmaet – som følge af tre fusioner og organisk vækst – uden sammenligning branchens hurtigst voksende virksomhed. Rasmus Lund kom til MAQS i 2011, hvor han trådte direkte ind i tremands-ledelsen med primært ansvar for HR og forretningsudvikling og siden blev managing partner.

 

På det faglige plan opererer Rasmus Lund i MAQS’ afdeling for market access, som arbejder med kommercielle kontrakter og konflikter for både multinationale virksomheder og start-ups, og som bl.a. har fokus på de særlige forhold i life science-sektoren. Han er desuden leder af MAQS' faggruppe for ansættelsesret og IT/persondata.

 

Han har i snart 10 år været dybt engageret i at professionalisere advokatbranchen som sådan og har i den sammenhæng været initiativtager til etableringen af en lederuddannelse målrettet advokater, Law Firm Management, i regi af brancheforeningen Danske Advokater.

 

Privat er fødselaren ikke mindre aktiv. Hans kone Christina og de to mindre børn er omdrejningspunktet i et særdeles aktivt liv, hvor crossfit, skiløb og mountainbike er de foretrukne sportsgrene.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22