Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


06-06-2014
Horten optager tre nye partnere og indgår samarbejde med Nuna Advokater, Grønland

Horten Advokatpartnerselskab optager en gruppe på tre af Delacours fremtrædende partnere. Det drejer sig om Asger Heine Jensen, specialist i immaterielle rettigheder inden for Media & Entertainment, Frans Rossen, specialist i M&A og tyske retsforhold og Mikkel Primdal Kæregaard, specialist i M&A.

 

Horten indgår ligeledes et integreret samarbejde med Nuna Advokater, Grønlands største advokatfirma. Dermed besidder Horten nu en særlig indsigt i grønlandske forhold og dette - kombineret med firmaets ekspertise inden for energiret og særligt opstrøms energiforhold – forventes at blive et stærkt konkurrenceparameter i forhold til rådgivning af internationale selskaber indenfor olie-, gas- og mineralefterforskning.

 

"Partneroptaget er for det første en yderligere styrkelse af Hortens specialer inden for rådgivning af erhvervslivet og de sektorer, vi satser strategisk på. For det andet er samarbejdet med Nuna Advokater en enestående forretningsmulighed i forhold til grønlandske, danske og udenlandske virksomheder inden for energisektoren ", udtaler partner og bestyrelsesformand for Horten, Klavs V. Gravesen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22