Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


09-01-2015
Alsidig advokat fylder 50

Partner og advokat i advokatvirksomheden Horten, Birgitte Frølund, Charlottenlund, fylder 50 år fredag den 9. januar 2015.

 

På den alsidige insolvensadvokat Birgitte Frølunds klientliste står der en hel stribe af de store danske banker side om side med interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse. Som advokat og partner i et af Danmarks største advokatfirmaer er hun stærkt optaget af, at den juridiske viden nødvendigvis må kombineres med etik og menneskeindsigt, når de juridiske problemer skal løses på den bedst mulige måde for klienten. Denne tilgang til advokatgerningen arbejder hun på at videregive til de kommende generationer af jurister, når hun underviser på Advokatuddannelsen i God Advokatskik. Og det er denne tilgang, der styrer, når hun rådgiver sine partnerkolleger i Horten Advokatpartnerselskab fra sin plads i virksomhedens klientudvalg, der træffer interne afgørelser om advokatetiske udfordringer – interessekonflikter og habilitetsproblemer.

 

Birgitte Frølund er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet (1989) og Master of Law fra King’s College i London (1993). Karrieren begyndte som advokat hos Advokatfirmaet Jonas Bruun i København, og derfra gik det slag i slag i den danske advokatbranche for den dygtige generalist, der i 2003 fik møderet for Højesteret.

 

I 2005 stiftede hun advokatvirksomheden FrølundWinsløw, der voksede til 20 medarbejdere i alt. I 2012 førte trangen til at samarbejde med eksperter i et endnu større fagligt fællesskab til, at Birgitte Frølund blev optaget som partner i Horten Advokatpartnerselskab, hvor hun i dag rådgiver i forbindelse med konkursboer, rekonstruktioner, tvangsakkorder og likvidationer. Birgitte Frølund rådgiver endvidere pengeinstitutter om insolvensretlige forhold og erhvervsvirksomheder om ansættelsesretlige forhold.

 

Advokat for Dyrenes Beskyttelse

Birgitte Frølund er fast advokat for Dyrenes Beskyttelse, et hverv hun værdsætter meget; interesseorganisationens tilgang til opgaverne er drevet af ildsjæle, der samtidig er dybt professionelle, og dette approach finder genklang i Birgittes egen måde at arbejde på. Hun varetager testamenter til Dyrenes Beskyttelse, dødsboer og øvrige løbende sager for organisationen.

 

Førstesopran

Sangen har altid fyldt meget i Birgitte Frølunds liv, i de seneste år i soprangruppen i det ambitiøse amatørkor Københavns Bachkor, der øver hver mandag i Skt. Jakobs Kirke på Østerbro med fokus på de kommende koncerter, både i Danmark og i udlandet.

 

Birgitte Frølund bor i Charlottenlund nord for København, hvor hun også er vokset op. Hun er gift med Adam Frølund, og sammen har de Erik på 18 og Ingrid på 12 år. Den runde fødselsdag fejres i det små med familien denne weekend, og igen til sommer med en stor fælles fødselsdag sammen med hendes mand, der også netop er fyldt 50.

 

For yderligere oplysninger kontakt

Anne Krull, kommunikationskonsulent Horten Advokatpartnerselskab – kontaktoplysninger herunder.

Det vedhæftede portræt kan frit anvendes ved omtale fødselsdagen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22