Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Partner og advokat i Horten Advokatpartnerselskab Hans Christian Pape, Charlottenlund, fylder 50 år den 10. august.

20-07-2015
50 år den 10. august 2015

Partner og advokat i Horten Advokatpartnerselskab Hans Christian Pape, Charlottenlund, fylder 50 år den 10. august.

 

På M&A-advokaten Hans Christian Papes klientliste står der internationale virksomheder som Pernod Ricard og Danone, danske og internationale kapitalfonde, brancheorganisationer som Dagligvareleverandørforeningen DLF og desuden Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema.

 

Hans juridiske faglighed kombineret med kommerciel indsigt og forståelse for klienternes forretningsmæssige virkelighed erhvervet gennem en årrække på topposter i den svenske Vin & Sprit koncern (herhjemme og internationalt bedst kendt for dets ejerskab af Absolut Vodka) udgør et stærkt konkurrenceparameter, når han rådgiver virksomheder i forbindelse med køb/salg, fusioner og spaltninger, joint ventures og strategiske alliancer.

 

Hans Christian Pape er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet (1989) og begyndte karrieren som advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert i Aarhus. Efter et års udlandsophold på King’s College i London vendte han i 1996 hjem med en Master of Law-grad i lommen og lyst til at erhverve yderligere kompetencer. Han søgte derfor væk fra advokatbranchen til en stilling i Danisco, hvor han blandt var en aktiv spiller i klargøringen og gennemførelsen af salget af De Danske Spritfabrikker i 1999 til den svenske Vin & Sprit koncern, som han også selv blev en del af.

 

Her indtog Hans Christian Pape en række topposter. Først som Vice President i De Danske Spritfabrikker/V&S Danmark, siden som Senior Vice President, Legal Affairs og medlem af koncernledelsen og endelig som administrerende direktør for De Danske Spritfabrikker.

 

Hans Christian Pape var en af de drivende kræfter i den internationalisering, Vin & Sprit gennemgik i perioden, med opkøb af virksomheder i først og fremmest Norden og Øst- og Centraleuropa.

 

I 2008 blev Hans Christian Pape optaget som partner i et af Danmarks største advokatfirmaer, Horten Advokatpartnerselskab i Hellerup, hvor han rådgiver danske og internationale virksomheder samt Private Equity-fonde om alle forhold vedrørende M&A, selskabsret og kapitalmarkeder.

 

Hans Christian Pape er medlem af bestyrelsen i en række danske selskaber, senest er han tiltrådt posten som bestyrelsesformand for Bruger-Hjælper Formidlingen, der er Danmarks største private leverandør af hjælp og pleje til børn og voksne.

 

Hans Christian Pape er født og opvokset i Dronninglund i Vendsyssel, og bor i dag i Charlottenlund nord for København. Han er gift med Mette, og sammen har de tre børn. 50-års dagen fejres med familien på Skagen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22