13-01-2016 Nye partnere og advokater i LETT Kbh og Aarhus Advokat Annemette Ellermann er indtrådt som associeret partner i LETT Advokatpartnerselskab Annemette Ellermann indtrådte i september 2015 som associeret partner i LETT i København. Annemette rådgiver nationale og internationale virksomheder i Danmark og udlandet inden for kendetegnsret. Hun har specialiseret sig i strategisk rådgivning om varemærke- og designret og domænenavne, herunder etablering og vedligeholdelse af rettigheder og håndhævelse af varemærke-, design- og domænenavnsrettigheder, og i markedsføringsret og immaterialretslige aftaler. Annemette har 25 års erfaring og har tidligere arbejdet for Plougmann & Vingtoft og Johan Schlüter.
Anette Moll Berg er ansat som advokat i LETT Advokatpartnerselskab Anette Moll Berg blev i september 2015 ansat som advokat i LETT i København. Anette har specialiseret sig i varemærker, design og markedsføringsret og har 15 års erfaring som juridisk rådgiver for små og mellemstore virksomheder inden for design,- mode- og detailbranchen. Endvidere har hun mangeårig erfaring med rådgivning om erhvervsret og fast ejendom og arbejder bl.a. med udarbejdelse af kontrakter, eksempelvis forhandler-, distributør- og agentaftaler, licensaftaler og produktionsaftaler. Anette har tidligere arbejdet for bl.a. Horten og Johan Schlüter.
Advokat Michael Vinther er indtrådt som partner og kapitalejer i LETT Advokatpartnerselskab Michael Vinther indtrådte i december 2015 som partner og kapitalejer i LETT i København. Michael har mere end 25 års erfaring inden for virksomhedsoverdragelser og har i sin karriere været juridisk rådgiver i et omfattende antal transaktioner, og han er en af Danmarks førende inden for sit felt. Michael rådgiver en række store virksomheder og private equity fonde og varetager endvidere diverse bestyrelsesposter. Michael har tidligere været partner i Bech-Bruun, Accura og senest i Rønne & Lundgren.
Advokat Karsten Pedersen er indtrådt som partner i LETT Advokatpartnerselskab Karsten Pedersen indtrådte i december 2015 som partner og kapitalejer i LETT i København. Karsten er specialiseret inden for virksomhedsoverdragelser og kapitalmarkeder og har 13 års erfaring. Karsten rådgiver om alle forhold i tilknytning til virksomhedstransaktioner og om børs- og kapitalmarkedsforhold, herunder børsintroduktion og afnotering samt regulering af børsnoterede virksomheder. Karsten har en baggrund hos Kromann Reumert og Accura og har siden 2012 og frem til sin tiltræden i LETT været partner i Rønne & Lundgren.
Advokat Michael Bjerg Hansen er ansat som advokat i LETT Advokatpartnerselskab Michael Bjerg Hansen indtrådte i december 2015 som advokat i LETT i København. Michael har ni års erfaring og er specialiseret inden for M&A-transaktioner. Han startede sin karriere som fuldmægtig i advokatfirmaet Nielsen Nørager. Efterfølgende kom han til Bruun & Hjejle, og frem til sin ansættelse i LETT har han været hos Rønne & Lundgren.
Casper Jensen er ansat som cand.merc.(jur.) i LETT Advokatpartnerselskab Casper Jensen er pr. 1. december 2015 ansat i en stilling som cand.merc.(jur.) i LETT i København. Casper har 7 års erfaring og er bl.a. specialiseret inden for selskabsret og transaktioner. Casper har tidligere været ansat i Accura og Rønne & Lundgren.
Michael Klöcker er indtrådt som partner i LETT Advokatpartnerselskab Michael Klöcker er pr. 1. januar 2016 indtrådt som partner i LETT i København i afdelingen for udbudsret, konkurrenceret og naturressourcer. Michael har 13 års erfaring og er specialiseret i konkurrenceret og har i hele sin karriere arbejdet inden for dette fagområde. Michael har tidligere arbejdet i bl.a. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, TDC A/S og senest i Gorrissen Federspiel.
Peter Lunau Larsen er ansat som specialist i LETT Advokatpartnerselskab Peter Lunau Larsen er tiltrådt i LETT i Aarhus pr. 1. januar 2016. Peter har 15 års erfaring og har frem til sin tiltræden ved LETT været partner i EY, hvor han har haft ansvar for EY’s afdeling for told, moms og afgifter. Peter er specialiseret inden for moms og andre indirekte skatter samt anden specifik offentlig regulering. I LETT skal Peter sideløbende med sit arbejde færdiggøre advokatfuldmægtigforløbet med henblik på at opnå autorisation som advokat.
|
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Nyheder
KURSER

Kontakt
Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.
Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.
Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden.
Læs mere…Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.
33 43 70 22