Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Advokat og partner hos Kammeradvokaten Kasper Mortensen går altid efter den gode, smidige løsning på en tvist mellem to uenige parter.

31-03-2016
Jura der gør en forskel:Advokat Kasper Mortensen fylder 50 år

Advokat og partner hos Kammeradvokaten Kasper Mortensen går altid efter den gode, smidige løsning på en tvist mellem to uenige parter. Selv om meget af hans tid foregår ved domstolene, har han en grundlæggende tro på forlig. Den 30. marts fylder han 50 år.

 

Han startede som advokatfuldmægtig hos Kammeradvokaten tilbage i 1993, hvor hans fokus med årene er drejet ind på håndtering af større, komplekse tvister. Og det med rette. Han mestrer nemlig kunsten at skære sagerne til – noget der kræver erfaring og juridisk skarphed. I 2003 gennemførte Kasper Mortensen Advokatsamfundets mediatoruddannelse, og han virkede som retsmægler ved Københavns Byret i en årrække.

 

Kasper Mortensen har ført sager såvel i voldgiftsretten som i landsretterne og Højesteret - primært om byggeri, fast ejendom, IT-systemer og andre komplekse anskaffelser. Igennem en periode på 5-6 år arbejdede han på de såkaldte selskabstømmersager. Senere fyldte christianiasagen, hvor det lykkes parterne at nå en holdbar løsning på en udfordring, som i mange år delte Danmark i to blokke. De sidste 10 år har han navnligt arbejdet med rådgivning, retssager og tvister om store byggeprojekter.

 

Sager med samfundsmæssig betydning

Før entreen i den juridiske verden gik Kasper Mortensens veje ellers i en helt anden retning. Efter gymnasietiden på Rønne Gymnasium uddannede han sig til edb-assistent på Købmandsskolen i København.  Men efter at have arbejdet som systemkonstruktør et år i Privatbanken, valgte han IT-faget fra til fordel for juraen. Det var især fagets betydning i samfundet, der tiltalte ham men også det konkrete juridiske håndværk og de mange muligheder, man har som færdiguddannet jurist.

 

I løbet af studiet snævrede han dog mulighederne ind til, at det var advokatvejen, han ville gå. Valget på arbejdsplads faldt på Kammeradvokaten, fordi han netop her kunne få afløb for interessen for sager med samfundsmæssig betydning.

 

Privat bor Kasper Mortensen på Frederiksberg. Han holder af at vende tilbage til barndomsøen Bornholm sammen med sin kone, der også kommer derfra. Men det bliver dog også til rejser til udlandet.

sro
 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22