Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Jan er født og opvokset i Flemming, vest for Horsens

31-03-2016
Partner og advokat i LETT Jan Bech fylder 50 år

Jan er født og opvokset i Flemming, vest for Horsens. Efter sin Hf-eksamen studerede han jura på Aarhus Universitet og blev uddannet som cand.jur. i 1991. Efter uddannelsen blev han ansat i Justitsministeriet som dommerfuldmægtig. Hans første stilling var ved retten i Hjørring, hvor han arbejdede i fire år. Efterfølgende arbejdede han en kort periode som dommerfuldmægtig ved retten i Vejle, inden han fik en stilling som advokat i det århusianske advokatfirma Bøgh Andersen & Henriksen. Firmaet blev senere til LETT i Aarhus, hvor Jan samtidig blev partner.

 

Jan er specialiseret i insolvensretten, som er hans primære arbejdsområde, og han er leder af LETTs afdeling for insolvens og rekonstruktion. Jan har mangeårig erfaring som rådgiver for virksomheder inden for mejeribranchen, og han er fast advokat for de danske mejeriers brancheorganisation, Danish Dairy Board. Desuden er Jan en af de få advokater i Danmark, som har specialiseret sig i sager vedrørende registreringsafgifter på biler, og han rådgiver en række automobilforhandlere om juridiske forhold bl.a. i relation til salg og leasingaftaler.

 

Ved siden af sit virke som advokat har Jan et lektorat på Aarhus Universitet, hvor han underviser i konkurs og rekonstruktion.

 

Jan har tidligere dyrket riffelskydning på højt plan og var i mange år en del af det danske landshold. Han går på jagt i sin fritid og bor på en gård syd for Aarhus sammen med sin hustru. På gården er der 7 heste, som de begge bruger en stor del af deres fritid på.

 

I anledningen af Jans fødselsdag afholdes der reception for forretningsforbindelser og venner fredag den 8. april 2016 kl. 14-18 hos LETT, Vester Allé 4, 8000 Aarhus C.

sro
 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22