Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Erik Molin (35 år) er pr. 1. maj 2016 udnævnt til chef for Gorrissen Federspiels nyetablerede specialistenhed for økonomisk analyse.

28-04-2016
Økonom i spidsen for specialistenhed

Erik Molin (35 år) er pr. 1. maj 2016 udnævnt til chef for Gorrissen Federspiels nyetablerede specialistenhed for økonomisk analyse.

 

Erik Molin er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2006 og blev hentet til Gorrissen Federspiel i 2012 som firmaets første ansatte økonom. Med en baggrund fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er Erik Molin tilknyttet advokatfirmaets specialegruppe EU- og Konkurrenceret, men hans specialistteam løser opgaver på tværs af Gorrissen Federspiels specialegrupper, herunder særligt retssagsgruppen.

 

I dag beskæftiger Gorrissen Federspiel tre økonomer, der har omfattende erfaring med finansiering, økonomisk modellering samt kvantitative og kvalitative analysemetoder. Specialistteamet rådgiver blandt andet inden for fusionsvurderinger, erstatningssager og effektanalyser samt pris- og rabatanalyser og arbejder tæt sammen med firmaets jurister. Dette tværfaglige samarbejde sikrer, at firmaets danske og internationale klienter tilbydes rådgivning, der omfatter alle juridiske og økonomiske aspekter af en given sag. Etableringen af den selvstændige økonomiske enhed er en del af Gorrissen Federspiels specialiseringsstrategi og et naturligt led i den faglige og kommercielle udvikling i et af landets største erhvervsadvokatfirmaer med godt 400 medarbejdere, herunder 225 jurister. Erik Molin sætter også sin viden i spil som underviser på CBS, hvor han er tilknyttet som ekstern lektor.

 

Han bor i Gentofte med sin hustru og deres to børn på fire og et år. Fritiden bruges hovedsagligt med familien og vennerne samt den til tider krævende rolle som højre back på fodboldbanen.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22

Ret cookies