Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Thomas Bang er erhvervsadvokat og partner i en af Danmarks største advokatvirksomheder, LETT Advokatpartnerselskab.

02-08-2016
Advokat Thomas Bang fylder 60 år den 5. august 2016

Thomas Bang er erhvervsadvokat og partner i en af Danmarks største advokatvirksomheder, LETT Advokatpartnerselskab.

 

Han dimitterede som cand.jur. fra Københavns Universitet i 1985. Efter aftjening af værnepligt blev han ansat som dommerfuldmægtig i Københavns Byret, og han fik sin advokatbestalling i 1989. I 1990 blev han ansat som advokat i det daværende Lett, Vilstrup og Partnere, hvor han kort efter blev partner, og lige siden har han været en markant profil i advokatfirmaet, det nuværende LETT Advokatpartnerselskab.

 

Thomas Bang har i hele sin karriere beskæftiget sig med erhvervsejendomme og rådgivning til professionelle ejendomsejere. Desuden er Thomas en meget anerkendt advokat i rets- og voldgiftssager. Han har møderet for Højesteret og har med succes ført et stort antal sager ved alle danske retsinstanser.

 

Ved siden af sit arbejde i LETT er han direktør i P.C. Ibsens Sønners Legat, som er en erhvervsdrivende fond, der uddeler midler til tidligere lærerinder, sygeplejersker og husbestyrerinder.

 

Thomas bor sammen med sin hustru Vibeke Buchwaldt i Hellebæk ved Helsingør. Sammen har de to voksne sønner.

 

I anledningen af fødselsdagen holdes der reception for venner, familie og forretningsforbindelser torsdag den 18. august 2016 kl. 15-17 hos LETT, Rådhuspladsen 4, 1550 København V.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22

Ret cookies