Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Advokat og partner i Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, David Frølich, fylder 40 år fredag d. 1. september.

23-08-2017
40 års fødselsdag

Advokat og partner i Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, David Frølich, fylder 40 år fredag d. 1. september.

 

David Frølich blev cand. jur. fra Københavns Universitet i 2003 og har specialiseret sig inden for erhvervsret – særligt køb og salg af virksomheder og markedsføringsret. David Frølich har stor international erfaring. Interessen for det internationale blev vakt allerede i studietiden, hvor David Frølich var engageret i ELSA – The European Law Students' Association og derigennem fik et bredt internationalt netværk. Mange af kontakterne fra ELSA-tiden er i dag gode klienter, venner og kollegaer. Studietiden bød også på studier i både Holland, Sverige og England.

 

David Frølich er præsident i AIJA - International Association of Young Lawyers og bidrager ofte som forfatter eller medforfatter på artikler til en række internationale juridiske udgivelser ligesom han hyppigt er taler på internationale konferencer. Et hurtigt blik på David Frølichs opslagstavle viser mere end 100 konference- og seminarbadges fra alle steder i verden.

 

Privat er David Frølich gift med Lisbeth Frølich. Parret har en datter og bor i Gentofte. Fritiden bliver blandt andet brugt på familien, rejser og klassiske biler. På dagen er David Frølich - nærmest naturligvis - på konference i Japan. Her vil dagen blive fejret i selskab med mere end 500 unge internationale advokater og repræsentanter fra den internationale advokatverden.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22