Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Morten Nissen starter hos Bird & Bird den 1. juni 2018 som senioradvokat indenfor konkurrenceret og statsstøtte, hvor han blandt andet skal rådgive danske og udenlandske virksomheder om EU-konkurrenceret. Dermed bliver Bird & Birds kompetencer og relationer indenfor konkurrenceret i relation til Europa-Kommissionen og de europæiske domstole styrket med ansættelsen af Morten, der senest har arbejdet hos Gorrissen Federspiel.

04-06-2018
Bird & Bird styrker forretningen med anerkendt konkurrenceret-specialist

Morten Nissen starter hos Bird & Bird den 1. juni 2018 som senioradvokat indenfor konkurrenceret og statsstøtte, hvor han blandt andet skal rådgive danske og udenlandske virksomheder om EU-konkurrenceret. Dermed bliver Bird & Birds kompetencer og relationer indenfor konkurrenceret i relation til Europa-Kommissionen og de europæiske domstole styrket med ansættelsen af Morten, der senest har arbejdet hos Gorrissen Federspiel.

 

 

Morten har arbejdet størstedelen af sin karriere i Bruxelles, hvor han blandt andet har været partner på Bird & Birds kontor i Bruxelles fra 2008-2012. Mortens praksis har gennem mange år haft særligt fokus på medier, teknologi, pharma og biotech. Han har specielt været optaget af at bruge konkurrenceretten som et værktøj til at opnå specifikke og målbare kommercielle mål for virksomheder. Morten har desuden omfattende retssagserfaring ved EU-Domstolen og Retten af Første Instans i Luxembourg.

 

"Med ansættelsen af Morten har Bird & Bird taget et vigtigt skridt mod at blive endnu mere attraktive indenfor konkurrenceret. Mortens erfaring, netværk og forbindelser med vores Bruxelles-kontor gør det muligt for os at levere en stærk rådgivning indenfor mange aspekter af konkurrenceret. Vi er rigtig glade for, at Morten er tilbage hos os i Bird & Bird-regi," fortæller Casper Moltke-Leth, Head of Denmark.

 

Ledende og anerkendt konkurrenceret-ekspert

I Bruxelles blev Morten anset som en ledende konkurrencerets-ekspert på europæisk plan af bl.a. Legal 500 og Chambers & Partners, som skrev følgende om Mortens arbejde: "provides excellent guidance on key issues" og "wins praise for his ”down-to-earth” and frank style". Morten fik desuden en ”Commendation” i Financial Times’ ”2011 Innovative Lawyer Report” som én ud af 23 advokater globalt.

 

Derfor er det også det tværgående samarbejde og Bird & Birds internationale profil, Morten glæder sig til igen at blive en del af: "Jeg glæder mig til de internationale konkurrenceretlige udfordringer, der venter hos Bird & Bird. Der er store transaktioner i vente, som kræver nordisk og internationalt samarbejde. Det glæder jeg mig utrolig meget til at blive en del af og være med til at styrke," udtaler Morten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22