21-06-2018 Dansk skatteretsekspert fylder 50
Jakob Skaadstrup Andersen tog den lige vej fra gymnasiet til en cand.jur.-eksamen i 1992 fra Københavns Universitet. Han er uddannet advokat fra Hjejle, Gersted og Mogensen (i dag Bruun & Hjejle), hvorefter han i 1997 kom til Gorrissen Federspiel. Det var langt fra givet, at han skulle være skatteekspert. Han arbejdede i mange år med virksomhedsoverdragelser og havde, sammen med en partnerkollega, opbygget en afdeling for IT-ret. I 2006 fik han tilbudt opgaven at etablere en afdeling for skatteret. Efter kun 12 år figurerer Jakob Skaadstrup Andersen og afdelingen på de internationale ratingbureauer Who’s Who Legal, Legal500 og Chambers ranglister over førende skatteadvokater.
Jakob Skaadstrup Andersen rådgiver om skat ved virksomhedsoverdragelser, hvor hans erfaring som transaktionsadvokat kommer klienterne til gode, ligesom han fører skattesager ved de danske domstole og EU-Domstolen, hvor seneste sag netop er afgjort ved EU-Domstolens dom den 21. juni 2018.
Privat bor Jakob i Hellerup med sin hustru Kit og parrets to teenagedøtre. Fritiden bruges med familie og venner, til løb eller vandring i bjerge, gerne på Mallorca, hvor familien residerer i ferier, og hvor det senest blev til deltagelse i den lokale triatlon. |
|||||||||||
|
|||||||||||
|
|||||||||||
Tilbage |
Nyheder
KURSER

Kontakt
Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider.
Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem.
Læs mere…33 43 70 22