Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Stefan W. von Fintel, advokat(H), Højbjerg, partner i DLA Piper Advokatpartnerselskab, Aarhus, fylder 60 år fredag den 26. oktober 2018.

26-10-2018
Stefan W. von Fintel runder de 60

Stefan W. von Fintel, advokat(H), Højbjerg, partner i DLA Piper Advokatpartnerselskab, Aarhus, fylder 60 år fredag den 26. oktober 2018.

 

Stefan W. von Fintel er født i Kolding, men opvokset i Støvring syd for Aalborg. Han er student fra Vesthimmerlands Gymnasium i Aars. Umiddelbart efter studentereksamen begyndte han som soldat hos Livgarden, og fortsatte efter rekruttiden hos Militærpolitiet på Nørre Uttrup og Hvorup Kaserner i Aalborg, og senere i Århus. Karrieren i Forsvaret førte til et job på Vestre Landsdelskommando, som dengang lå i Aarhus. Placeringen i Aarhus gav mulighed for, at Stefan W. von Fintel sideløbende kunne studere jura på Aarhus Universitet, som dengang tilbød undervisning på aftenhold. Efter fire år på universitetet blev han i 1984 cand. Jur. og fik i 1987 advokatbestalling.

 

Stefan W. von Fintel har siden arbejdet som advokat og partner, de seneste 17 år hos DELACOUR advokatfirma i Aarhus, som med virkning fra 1. januar 2018 er fusioneret med DLA Piper. DLA Piper har til huse på DOKK1, hvor Stefan W. von Fintel nu har sin daglige gang.

 

Stefan W. von Fintel er tilknyttet DLA Pipers afdeling for Fast Ejendom, hvor han rådgiver såvel erhvervsdrivende som private om hovedsagelig køb, salg, opførelse og udvikling af fast ejendom og dertil knyttede opgaver. Han beskæftiger sig endvidere med de juridiske opgaver der knytter sig til dødsbo/arveret og derigennem generationsskifte. Stefan W. von Fintel holder ofte foredrag indenfor sine fagområder for banker, revisorer, pensionsselskaber, velgørende organisationer mv. Endelig sidder Stefan W. von Fintel i en række bestyrelser.

 

Formen holdes ved lige med et par ugentlige ture på cykel. I i sommerhalvåret på racercyklen, og i den mørke tid på mountainbike. Cyklingen fører ham også på årlige ture til bl.a. Mallorca og Italien, hvor der prøves kræfter med lidt større bakker end Danmark byder på. Det er ikke kun cyklingen, der trækker, men også det fællesskab, der opstår blandt cykelkammeraterne. Er der tid til det, tager han også gerne del i en jagt eller to, og her er det særligt naturoplevelsen, der tæller.

 

Stefan W. von Fintel har et stort hjerte for sin familie, som tæller hustruen Inge, tre voksne børn, svigerbørn og indtil videre tre børnebørn, og glæder sig over, at de alle fortsat bor i Aarhus. Han og Inge nyder at rejse, både de store og lange ture, storbyferierne, men også små hyggelige ture rundt i Danmark, gerne med ”havelågerne” bag på bilen, eller bare en tur i naturen omkring Aarhus med en madpakke og en kande kaffe. Der bliver også tid til hygge, god mad og vin med familiens store omgangskreds, gerne impulsivt.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22