Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Per Justesen har efter mere end 22 år i anklagemyndigheden valgt at fortsætte sit arbejdsliv på den anden side af bordet hos Ret&Råd Advokater i København, hvor han skal arbejde som forsvarsadvokat.

09-05-2019
Kendt anklager ny forsvarsadvokat i Ret&Råd Advokater

Per Justesen har efter mere end 22 år i anklagemyndigheden valgt at fortsætte sit arbejdsliv på den anden side af bordet hos Ret&Råd Advokater i København, hvor han skal arbejde som forsvarsadvokat.

 

Som anklager (vicestatsadvokat/advokaturchef) hos Politiet i Grønland, Københavns Politi, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet (Bagmandspolitiet) har Per Justesen ført utallige straffesager om økonomisk kriminalitet, personfarlig kriminalitet, narkotikakriminalitet, overtrædelser af særlovgivningen med videre.

 

Blandt de mest prominente sager, Per Justesen har stået i spidsen for, kan nævnes:

  • Memory Card Technology A/S (mod selskabets direktør)
  • IT Factory A/S (mod selskabets direktør og efterfølgende dennes svenske forretningsforbindelse)
  • Stones Invest A/S (mod selskabets direktør, flere ledende medarbejdere og selskabets advokat)
  • Bedragerisag mod overlæge på Rigshospitalet som havde anvendt forskningsmidler privat
  • Danmarks første sag om matchfixing af fodboldkampe
  • Og senest Genan A/S (mod selskabets direktør og revisor)

 

Per Justesen underviser desuden i strafferet på Københavns Universitet og på Copenhagen Business School (uddannelsen Master i Skat). På Københavns Universitet er Per Justesen tillige ekstern lektor i forvaltningsret.

 

Strafferet i Ret&Råd København

Per Justesen fortæller: ”Det er et privilegie nu at have mulighed for at hjælpe en klient godt igennem det strafferetlige system. Jeg ser frem til sammen med dygtige kollegaer i Ret&Råd København at tilbyde et kompetent og kontant forsvar.” 

 

I Ret&Råd København er der med Per Justesens tiltræden i alt tre advokater med speciale i strafferet.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22