Velkommen  

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Advokat og partner Bent Ramskov kan fejre 25-års jubilæum hos DAHL i år.

23-07-2019
Partner Bent Ramskov kan fejre 25-års jubilæum

Advokat og partner Bent Ramskov kan fejre 25-års jubilæum hos DAHL i år.

 

Advokat og partner Bent Ramskov kan den 1. august fejre sit 25-års jubilæum hos DAHL Advokatfirma. Jubilaren har været en del af DAHL siden 1994, hvor han igennem årene har specialiseret sig inden for det skatteretlige område.

 

Siden sin start hos DAHL i 1994, har Bent Ramskov opbygget solid erfaring som advokat inden for skatteretten. Bent arbejder med- og rådgiver om skatteret, primært selskabsskatteret. Hans arbejde indbefatter blandt andet rådgivning om generationsskifte, omstrukturering af både selskaber og personligt drevne virksomheder herunder spaltning, fusion og virksomhedsomdannelse.

 

Et fagligt fyrtårn inden for skatteretten

Bent Ramskov er oprindelig landbrugsuddannet med grønt bevis i 1987, men læste herefter jura, og siden har hans karriere inden for juraen taget form. Bent er desuden uddannet HD i -regnskabsvæsen og har en ph.d. i skatteret.

 

Den store viden som Bent har tilegnet sig og opbygget igennem sin karriere, bruger han til forskellige spændende formål. Han er blandt andet en meget brugt og anerkendt underviser og holder løbende en række kurser for andre rådgivere, især om skatteretlige emner. Han deltager derudover også i en række ERFA-grupper med skatteretlig vinkel og er forfatter til flere bøger og artikler om skatteretlige emner.

 

Bents faglige lederskab inden for skatteretten gør han også brug af hos DAHL som afdelingsleder for DAHLs afdeling for skat og selskabsret.

 

Privat bor Bent i Herning med sin kone og den ene af to piger, og når tiden ikke bruges hos DAHL, så bruges tiden med familie og venner og ind imellem i sommerhus på Samsø.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22