Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed

Frans Rossen, advokat og partner i Horten Advokatpartnerselskab, fylder 50 år den 11. august 2019.

05-08-2019
Endnu en 50 års fødselsdag hos Horten

Frans Rossen, advokat og partner i Horten Advokatpartnerselskab, fylder 50 år den 11. august 2019.

 

Frans Rossen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1995. Som sproglig student fra Svendborg fik han stor interesse for tysk sprog og kultur, og på sidste del af jurastudiet valgte han derfor at studere et semester ved det juridiske fakultet ved Georg-August-Universität i Göttingen. Efter at være blevet cand.jur. tiltrådte han som advokatfuldmægtig i advokatfirmaet B. Helmer Nielsen, som i dag gennem fusioner er blevet til Bech-Bruun.

 

Efter at have opnået advokatbestalling og møderet for landsret i 1998 valgte han igen at søge til udlandet – denne gang som led i en udstationering i 10 måneder hos et tysk advokatfirma i Frankfurt am Main. Sideløbende med arbejdet i det tyske advokatfirma forberedte han sig til eksamen som "tysk advokat", og i 1999 fik han bestalling som tysk Rechtsanwalt. I de sidste 20 år har dansk-tyske retsforhold været et centralt omdrejningspunkt for hans virke som advokat, og han har gennem årene rådgivet mange tyske koncerner og deres danske datterselskaber om dansk ret - på tysk. Sammen med to andre partnere og en række medarbejdere skiftede Frans Rossen i 2014 fra Delacour til Horten Advokatpartnerselskab.

 

Ud over dansk-tyske retsforhold har Frans Rossen specialiseret sig inden for virksomhedsoverdragelser og selskabsret. Han har således gennem årene med engagement og forståelse for klientens kommercielle mål og ønsker bistået danske og udenlandske virksomheder og kapitalfonde i en lang række investeringsprocesser og transaktioner inden for en bred vifte af sektorer.

 

Den dybe interesse for selskabsret og kommercielle forhold har også medført, at Frans Rossen har fået betydelig erfaring med bestyrelsesarbejde og er i dag bl.a. bestyrelsesformand i Essity Denmark A/S, tilsynsrådsformand i tre danske Scandlines-selskaber samt bestyrelsesmedlem i Pierre Fabre Dermo-Cosmétique Nordic A/S og opstartsvirksomheden DropBucket ApS.

 

Privat er Frans Rossen gift med Lisbeth Hannibal, som er sognepræst ved Måløv Kirke. Sammen har de to drenge på snart 15 og 17 år. Fødselsdagen markeres med en reception for forretningsforbindelser hos Horten fredag den 16. august kl. 15.00.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22