Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.

Januar 2020 startede Malene Gulstad Heslop som Strategic Legal Counsel i DAHL Advokatfirma. Med sig har Malene mangeårig erfaring som chefjurist i Bestseller-koncernen, ligesom hun har specialisterfaring med IPR globalt.

21-01-2020
DAHL Advokatfirma ansætter chefjurist fra Bestseller som Strategic Legal Counsel

Januar 2020 startede Malene Gulstad Heslop som Strategic Legal Counsel i DAHL Advokatfirma. Med sig har Malene mangeårig erfaring som chefjurist i Bestseller-koncernen, ligesom hun har specialisterfaring med IPR globalt.

 

Som Strategic Legal Counsel skal Malene Gulstad Heslop først og fremmest være med til at opbygge et stærkt team af rådgivere med speciale i udvikling af nye værdiskabende ydelser inden for områderne Compliance & Risk. Det nye rådgiverteam kommer bl.a. til at arbejde med inhouse legal services, opbygning af compliance-programmer, strategi og legal risk management.

 

Derudover bliver Malene en del af DAHLs afdeling for IT & IPR og vil deltage i strategisk sagsløsning og forretningsudvikling inden for området immaterielret.

 

Med Malene som Strategic Legal Counsel får DAHL et solidt fagligt løft. Kommerciel direktør i DAHL Anders Madsen Pedersen udtaler:

 

”Malene er en betydelig faglig kapacitet, både i en dansk og international kontekst, som vil løfte vores rådgiverkompetencer inden for IPR, og vores arbejde med at løfte compliance & risk-arbejdet hos ejerkredsen, bestyrelsen og direktionen i danske og internationale virksomheder, ikke mindst i forhold til virksomheder, som beskæftiger sig med design og brands. Rigtig mange virksomheder vil få stort udbytte af at arbejde sammen med Malene”.

 

Mangeårig erfaring som forretningsorienteret erhvervsjurist

Malene Gulstad Heslop er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat som jurist hos Patrade. Siden har hun været ansat som ’inhouse counsel’ og General Counsel (chefjurist) i Bestseller-koncernen, hvor hun har været særligt optaget af at opbygge en professionel juridisk afdeling med high-performance teams, ligesom hun har oparbejdet en unik viden om jura i livsstils- og modebranchen. Hun har således mere end 10 års erfaring som inhouse-jurist og mere end 17 års specialisterfaring med IPR globalt, herunder stor erfaring med kinesiske varemærker. 

 

Om sin tiltrædelse siger Malene: ”DAHL er en topprofessionel og fremsynet virksomhed med en masse spændende og dygtige mennesker, der leverer juridisk rådgivning på allerhøjeste niveau. Jeg brænder for at komme til at præge fremtiden gennem videreudvikling og styrkelse af det kommercielle og forretningsmæssige fokus indenfor IPR og Compliance & Risk. Jeg er sikker på, at jeg sammen med DAHLs stærke team vil kunne gøre en mærkbar forskel for vores klienters forretning og konkurrenceevne”.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22