Velkommen   (0 lektioner)

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


22-02-2021
Flere nye partnere i Bruun & Hjejles M&A-optrapning

Da nytårsklokkerne ringede 2021 ind, var det ikke kun starten på et nyt kalenderår for advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Fra første dag i det nye år opgraderede virksomheden nemlig med tre nye partnere, fundet internt, i M&A-gruppen. Ifølge Jesper Schultz Larsen, M&A-partner hos Bruun & Hjejle, er de nye partnere del af en ny struktur med større bredde i M&A-teamet, der med en anderledes approach skal vækste M&A-afdelingen til nye højder.



Bruun & Hjejles M&A-gruppe har fra januar 2021 oprustet sin partnerkreds med tre nye ansigter, der alle er fundet internt i organisationen. Christian Eichen, Paula Grønlund og Lars Kongsgaard Hansen er de tre nye partnere, der alle har ekspertise inden for M&A. Jesper Schultz Larsen fortæller om optagelsen af de nye partnere, der er et vigtigt skridt i Bruun & Hjejles ambition inden for M&A.



”Med Christian, Paula og Lars som nye partnere står vi nu med et stærkt fundament, der kan gøre os til en større aktør inden for M&A. Vi har nu samlet et homogent team, der har en stor sammenhængskraft på tværs af niveauerne, og jeg ser frem til, at vi som én samlet enhed i fremtiden kan levere store resultater,” siger Jesper Schultz Larsen og fortsætter:



”Team før ego er vores kongstanke i hele firmaet. Inden for M&A generelt har der traditionelt set været meget fokus på individer, men vi tror på, at fremtiden vil noget andet og fortsætter ad den vej, vi oplever nu, hvor markedet efterspørger agile kvalitetsløsninger fra teams frem for enkeltpersoner. Desuden kan vi forhåbentlig løfte vores omsætning i M&A betydeligt. Det er vores ambition med flere partnere at skabe en omsætningsvækst på over 50% over de næste 3-4 år.

 


Christian Eichen, 35 år
Christian Eichen rådgiver om M&A og kapitalmarkeder og har betydelig erfaring inden for nationale og internationale virksomhedsoverdragelser. Han har været ved Bruun & Hjejle siden 2015, men var fra maj 2019 til januar 2020 udstationeret hos det anerkendte advokatfirma Winston & Strawn i New York i USA, hvor han prøvede kræfter med M&A-markedet i USA.

 


Paula Grønlund, 34 år
Paula Grønlund har specialiseret sig i kapitalmarkedsret og M&A. Paula rådgiver primært større danske og udenlandske virksomheder, herunder børsnoterede virksomheder, samt private equity fonde og finansielle institutioner om M&A- og kapitalmarkedstransaktioner. Hun har været en del af Bruun & Hjejle siden 2016.

 


Lars Kongsgaard Hansen, 35 år
Lars Kongsgaard Hansen beskæftiger sig primært med M&A med særlig fokus på investeringer i virksomheder og infrastrukturprojekter for pensionsselskaber og andre professionelle aktører samt på alternative investeringsstrukturer. Han rådgiver også om M&A forhold i forbindelse med insolvens og rekonstruktion af økonomisk truede virksomheder. Lars har været hos Bruun & Hjejle siden 2008.

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Webredaktør | T: +45 33 43 70 22 | E: sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside, men hjælper også de mange specialforeninger for advokater, der administreres i huset, med at udarbejde nyhedsmails og opdatere deres hjemmesider.

 

Stine har været med siden tiden i Advokaternes Serviceselskab. Mange store og små opgaver kommer forbi Stines bord, med alt fra nyhedsmails, Danske BOLIGadvokaters brevkasse og administrationen af vores medlemssystem.

 

Stine bliver flittigt brugt som korrekturlæser på stort og småt – og kan altid hjælpe til, hvis du har glemt dit password til hjemmesiden. 

Læs mere…

Kontakt Stine Rosenkilde på tlf.

33 43 70 22