Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Det sker i branchen

Her kan du læse om personer og begivenheder i branchen – eksempelvis ansættelser, jubilæer, runde fødselsdage, møder, arrangementer, receptioner, fusioner osv. Vi hører gerne fra dig, hvis du har en relevant nyhed, og vi beder i den forbindelse om samtidig at modtage skriftligt samtykke til at bringe nyheder, der indeholder personoplysninger.


01-05-2023
DAHL optager ny partner indenfor Tech, Entertainment og Data

Robert Jønsson er pr. 1. maj optaget som ny partner i DAHL Advokatpartnerselskab, hvor han bl.a. skal bidrage med sin forretningsforståelse og specialistviden om spilindustrien.


Partnerkredsen i DAHL Advokatpartnerselskab er nu tilføjet et nyt medlem. Med virkning fra og med 1. maj træder Robert Jønsson ind i ejerkredsen. ”

 

Siden Robert tiltrådte hos DAHL, har han demonstreret en stærk kommerciel udvikling inden for sit speciale i spilindustrien. En branche som er kendetegnet ved iværksætteri og netværk, og som fordrer, at man kender sine kunder på flere områder end blot forretningen”.

 

”Robert har også vist, at han kan arbejde meget målrettet og struktureret med networking og salgsindsatser, som bidrager til en imponerende forretningsopbygning”, begrunder Frederik Bruhn, partner og afdelingsleder i Tech, Entertainment og Data hos DAHL Advokatpartnerselskab.

 

At DAHL Advokatpartnerselskab nu udnævner en partner indenfor Robert Jønssons arbejdsfelt ligger der samtidig en strategisk forretningsovervejelse bag.

 

”Det er afgørende for DAHL, at vi på alle områder har stærke juridiske kort på hånden. Det gælder også i relation til spilindustrien, som er en branche i markant vækst, og som vi forventer vil gennemgå en særdeles attraktiv udvikling i mange år frem”.

 

”Med optagelsen af Robert som partner sikrer vi, at DAHL fortsat er førende indenfor juridisk sparring og rådgivning til spilindustriens aktører. Dels fordi Robert besidder en stor faglig viden og personlige kompetencer, som matcher med aktørerne i spilindustrien. Dels fordi Robert er opdateret på de nye trends, som spilbranchen hele tiden skaber”, udtaler Managing Partner i DAHL, Albert Kusk.

 

Hovedpersonen selv ser frem til at bistå såvel klienter som kolleger med sin faglige ballast og indsigt i spilindustrien – og fra en position med større ansvar.

 

”Udviklingen indenfor spilindustrien har de seneste år taget fart, med flere internationale priser og et kommercielt momentum. Efter Kulturministerens anerkendelse af spilbranchens store vækstpotentiale, tales der nu om etableringen af et nyt dansk institut, i lighed med Det Danske Filminstitut. Det er en klar indikation af, at der er store kræfter i spil”.

 

”Jeg glæder mig virkelig meget til at realisere det enorme potentiale, som spilbranchen repræsenterer – og med direkte adgang til en masse dygtige kolleger i DAHL, vil jeg gøre mig umage med fortsat at yde en full service og topkompetent juridisk rådgivning til branchen”, fremhæver Robert Jønsson.

 

Robert Jønsson påbegyndte sin karriere i 2004 som Legal Adviser i HTS-Interesseorganisationen (Dansk Erhverv). Siden da har han bl.a. været advokat og partner hos Integra Advokater i syv år og hos Synch/CO:PLAY, inden han trådte ind ad døren hos DAHL. Udover jobbet hos DAHL bestrider Robert Jønsson også posten som ’leading practitioner’ af Video Game Bar Association. Alt sammen gør, at Robert Jønsson også internationalt er anerkendt for sin viden og indsigt i spilindustrien.


Partnerkredsen i DAHL Advokatpartnerselskab tæller nu i alt 34 partnere, som sammen med knap 200 øvrige kolleger arbejder ud fra selskabets fem lokationer i København, Aarhus, Esbjerg, Herning og Viborg.


Stine Rosenkilde
Stine Rosenkilde | Kommunikations- og webkoordinator | 33 43 70 22 | sro@danskeadvokater.dk


Kontakt

Stine er webredaktør på Danske Advokaters hjemmeside og hjælper desuden specialforeningerne med at udarbejde nyhedsmails og med at opdatere deres hjemmesider. 

 

Hun er ansvarlig for Danske Advokaters nyhedsmail og opdaterer vores medlemssystem. 

Læs mere…

33 43 70 22