Velkommen   (0 lektioner)

Direktørens blog Paul Mollerup

Direktørens blog

Her finder du kommentarer fra Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup.

 


11-04-2014
Skal man bygge hegn eller sende ambulancer?

Vi kender alle mundheldet om, at nogle bygger læhegn, mens andre bygger vindmøller, når det begynder at blæse. En afart af dette mundheld hørte jeg forleden ved generalforsamlingen for Law Society of Scotland. Det går således: Nogen bygger hegn ved toppen, mens andre sender ambulancer hen til bunden, der hvor en smal sti går helt ud til kanten af en klippe. Pointen i Skotland var, at vi som advokater har indrettet vores forretningsmodeller efter altid at sende ambulancerne.

 

Hvis vi vil være klienternes betroede rådgiver, skal vi nok til at opsætte nogle flere hegn. Hele pointen i arbejdet med at blive en betroet rådgiver er at komme så tæt på vores kunder, at vi sammen med dem finder ud af, hvor hegnene skal stilles op, så vi kan sende nogen færre ambulancer.

 

Når vi hos Danske Advokater slår et slag for uddannelse, uddannelse og uddannelse af virksomhedernes partnere, advokater og øvrige medarbejdere, er det derfor ikke tilstrækkeligt at have programmer for den faglige efteruddannelse, man skal også uddannes i, hvordan man sætter hegn op, for at blive i metaforen.

 

Vi har nu gennemført tre runder af vores uddannelse i Law Firm Management, og vi ved fra de, der har gennemført, at de har fået mange nye færdigheder og et mere nuanceret blik på deres advokatvirksomhed og de strategiske valg, det kræver at udvikle virksomheden.

 

Vi ved også fra første hold Young Talented Lawyers, at der er nogle helt fantastiske unge advokater ansat i branchen med udsyn og gå-på-mod, som har fået en mere strategisk og forretningsmæssig tilgang til deres arbejde gennem kurset og deres fælles netværk.

 

Har I som ambition, at jeres virksomhed skal sætte flere hegn op og sende færre ambulancer, kan I læse mere om de to uddannelser her:

 

Law Firm Management

 

Young Talented Lawyers

 

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | T: +45 33 43 70 10 | E: pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er som adm. direktør for Danske Advokater overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse.

 

Paul blander sig som direktør i det meste. Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse, og Paul agerer udenrigsminister – både i forhold til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag.

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10

Ret cookies