Velkommen   (0 lektioner)

Direktørens blog Paul Mollerup

Direktørens blog

Her finder du kommentarer fra Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup.

 

Når man læser overskriften på forsiden af dagens Børsen kan man få det indtryk, at advokaterne vil stjæle skatterådgivningen fra revisorerne. Det er nok en kende forsimplet, men sådan er det med overskrifter.

25-04-2016
Skrappere krav i revisorlov, men for hvem?

Når man læser overskriften på forsiden af dagens Børsen kan man få det indtryk, at advokaterne vil stjæle skatterådgivningen fra revisorerne. Det er nok en kende forsimplet, men sådan er det med overskrifter.
 

Formålet med den nye revisorlov er at implementere et revisordirektiv og nogle optioner i en revisorforordning fra EU. Politikerne ønsker - i lyset af læringerne fra finanskrisen - at sikre en større grad af uafhængighed om revisors rolle som samfundets tillidsrepræsentant. Det gøres ved at sætte grænser for, hvilken type rådgivning - og hvor meget – revisor må yde til visse revisionsklienter. Den ikke-tilladte rådgivning kan så ydes af andre revisionsvirksomheder, skatteadvokater eller andre skatterådgivere, hvilket blot åbner markedet for rådgivning.


Udfordringen - eller der, hvor det risikerer at gå den gale vej - er, at disse skrappere regler alene gælder for virksomheder af offentlig interesse. EU har fastlagt, at det som minimum er børsnoterede selskaber og finansielle virksomheder. Men i Danmark er en lang række yderligere virksomheder i dag defineret som virksomheder af offentlig interesse. Det gælder de mange meget store familieejede, fondsejede og andelsejede virksomheder, og det gælder de største kommunale og mellemkommunale virksomheder.

Læs også Paul Mollerups tidligere blog Revisor er samfundets tillidsrepræsentant – sådan bør det fortsat være


Regeringen har foreslået, at reglerne alene skal gælde de børsnoterede selskaber og de finansielle virksomheder. Sker det, vil de skærpede krav, som sikrer uafhængighed og øget konkurrence, alene gælde halvt så mange virksomheder i fremtiden, som det er tilfældet i dag. Er strammere regler for meget færre virksomheder en stramning eller ej? Jeg synes det ikke.


I dag siger loven, at alle virksomheder med mere end 2.500 medarbejdere eller en omsætning eller balancesum på over 5 mia. kr. er af offentlig interesse. Under den politiske behandling er det foreslået at benytte samme størrelsesdefinition, men at pristalsregulere de 5 mia. kr. til 7 mia. kr. som foreslået af Revisorkommissionen. Er det ikke af offentlig interesse, hvad der sker for medarbejdere, kunder, kommunekasse og kreditorer, hvis noget går galt hos landets største pumpevirksomhed, sko-  eller legetøjsproducent? Det synes jeg, men det er ultimativt op til Folketinget at afgøre.


Lovforslaget, L146, er under behandling i Folketinget i disse uger, og jeg håber at politikerne vil sikre, at alle de store virksomheder, som helt uomgængeligt er af stor offentlig interesse i et land som Danmark, også bliver omfattet af de skrappere regler. Det vil givet koste lidt på den korte bane, men den dyrkøbte læring af finanskrisen er, at vi skal passe godt på vores nøglevirksomheder, vækst og arbejdspladser i Danmark. Det gøres bedst ved en adskillelse af revision og rådgivning.

Læs artiklen i Børsen og læs Børsen: Advokater vil hugge skattemarked fra revisorer

Læs Danske Advokaters høringssvar

 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | T: +45 33 43 70 10 | E: pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er som adm. direktør for Danske Advokater overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse.

 

Paul blander sig som direktør i det meste. Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse, og Paul agerer udenrigsminister – både i forhold til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag.

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10

Ret cookies