Velkommen   (0 lektioner)

Direktørens blog Paul Mollerup

Direktørens blog

Her finder du kommentarer fra Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup.

 

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har netop præsenteret Retssikkerhedspakke III. Den rummer i min optik flere positive elementer. Helt overordnet er det særdeles positivt, at skatteministeren vedvarende har fokus på retssikkerheden, og det er de kontinuerlige retssikkerhedspakker jo et konkret udtryk for. Det fortjener ros og anerkendelse, for det er i sandhed et område, der i mange år har trængt til en kærlig hånd, når vi snakker retssikkerhed.

24-08-2017
Retssikkerhedspakke III fortjener ros

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har netop præsenteret Retssikkerhedspakke III. Den rummer i min optik flere positive elementer. Helt overordnet er det særdeles positivt, at skatteministeren vedvarende har fokus på retssikkerheden, og det er de kontinuerlige retssikkerhedspakker jo et konkret udtryk for. Det fortjener ros og anerkendelse, for det er i sandhed et område, der i mange år har trængt til en kærlig hånd, når vi snakker retssikkerhed.

 

Helt konkret vil jeg fremhæve flg. nye tiltag:

  • Fjernelse af SKATs mulighed for at tilbagekalde bindende svar om værdiansættelse af aktiver.
  • Danske Advokater var modstandere af ordningen, da den blev indført for nogle år siden. Derfor er jeg naturligvis særdeles tilfreds med, at man nu ønsker at lave det om.
  • Styrkelse af grundlaget for at gennemføre praksisændringer, herunder inddragelse af Skatterådet
  • Præcisering af kontrolhjemler, hvor det bl.a. slås fast, at komplet dataspejling ikke er lovligt og at indhentelse af borgeres brug af mobiltelefoner ikke kan ske
  • Præcisering af straffebestemmelserne
  • Mulighed for aktindsigt i egen skattesag


Ministeren skriver også i Retssikkerhedspakke III, at ”Skats borger- og retssikkerhedschef vil gennemgå SKATs styresignaler fra de seneste 4 år”, og at: ”De relevante brancheorganisationer vil blive inddraget i arbejdet med henblik på at få et overblik over de konkrete udfordringer”. Det vil jeg også meget gerne kvittere positivt for. Danske Advokater er naturligvis klar til arbejdet, og vi ser frem til, at regeringen til efteråret vil præsentere Retssikkerhedspakke IV, der bl.a. skal se på retssikkerheden i klagesystemet.

 

Med venlig hilsen

 

Paul Mollerup

Adm. direktør i Danske Advokater

pmo
 
kommentarer

 

Nyheder

KURSER

Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | T: +45 33 43 70 10 | E: pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er som adm. direktør for Danske Advokater overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse.

 

Paul blander sig som direktør i det meste. Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse, og Paul agerer udenrigsminister – både i forhold til samarbejdspartnere i Danmark og i udlandet.

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag.

Læs mere…

Kontakt Paul Mollerup på tlf.

33 43 70 10

Ret cookies