Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Direktørens blog

Her finder du kommentarer fra Danske Advokaters direktør, Paul Mollerup.


18-09-2020
Sexisme hører ingen steder hjemme

MeToo-bevægelsen har sat fokus på noget meget vigtigt. I øjeblikket vælter det frem med forfærdelige eksempler i medierne fra en lang række brancher verden over. Det skal tages alvorligt!

 

Det er nok de færreste brancher, der kan sige sig fri for, at upassende bemærkninger og adfærd aldrig er sket hos dem, men bare fordi, at noget ikke har været i medierne, betyder det ikke, at det ikke findes eller aldrig er sket. Det ville være naivt at tro. Derfor opfordrer jeg til, at man ude i medlemsvirksomhederne tager en grundig drøftelse af dette vigtige tema, for sexisme hører ingen steder hjemme, og det skal bekæmpes aktivt.

 

Jeg har ikke kendskab til konkrete eksempler i advokatbranchen, men det ændrer ikke på, at det er en problemstilling, som jeg mener, der bør være et stærkt ledelsesmæssigt fokus på.

 

Om det er med anonyme whistleblower-ordninger, relevante personalepolitikker eller god gammeldags ledelseskommunikation er ikke så afgørende for mig. Det afgørende er, at vi får taget den vigtige drøftelse, og at vi lærer af den debat, der nu ruller verden over, for sexisme er uacceptabelt. Længere er den ikke!

 

Med venlig hilsen

 

Paul Mollerup

Adm. direktør i Danske Advokater


Paul Mollerup
Paul Mollerup | Adm. direktør | 33 43 70 10 | pmo@danskeadvokater.dk


Kontakt

Paul er overordnet ansvarlig for den daglige drift af foreningen og bindeled til Danske Advokaters formand og bestyrelse. 

 

Paul har naturligt nok fokus på Danske Advokaters strategi, økonomi og ledelse. Derudover er han som adm. direktør involveret i en lang række af Danske Advokaters projekter og opgaver. 

 

Foreningens politiske interesser, kommunikation og forretningsudvikling fylder meget i Pauls dagligdag. 

Læs mere…

33 43 70 10