Direktørens blog

Konkurrencerådet kommer i sin rapport om advokatbranchen med en række anbefalinger, der samlet set vil gøre op med den uafhængige advokat og advokatvirksomhed, som vi kender det i dag. Kan man fx være ansat i et revisions- og rådgivningshus og rådgive klienter under anvendelse af advokattitlen, er den uafhængige advokat en saga blot. Ingen ved, hvilke andre interesser det pågældende revisions- og rådgivningshus har, der kan påvirke uafhængigheden?

FSRs direktør Charlotte Jepsen slår i en kommentar på FSRs hjemmeside til lyd for anbefalingerne, fordi brancheglidning er naturligt og godt, og fordi kunderne efterspørger ”one-stop shops”. Men dels er der givetvis mange kunder, der med god grund er skeptiske overfor 'rådgivnings-supermarkeder', og selvom nogle mener at kunne se fordele ved det, er det jo langtfra sikkert, at det er godt for samfundet.

Revisor er samfundets tillidsrepræsentant. Som sådan beder vi revisor ”holde øje med” en borger eller virksomhed på vegne af samfundet. Advokaten er klientens tillidsrepræsentant og repræsenterer borgeren eller virksomheden over for omverdenen. Det er to diametralt modsatte roller, som ikke skal blandes sammen.

Så uanset om nogle kunder måske gerne ville betjenes af 'one-stop shops' med globalt-klingende navne, så sammenblander det samfundets kontrol med den enkelte borger eller virksomhed med interessevaretagelsen på vegne af samme borger eller virksomhed. Og det er en dårlig cocktail.

Det så man med Enron i USA, og det har man for nylig set med Carillion-sagen i UK og med Wirecard-sagen i Tyskland. Derfor taler man i de to lande om at tvinge de store revisionshuse til at skille deres revisionsforretning fra deres rådgivningshuse – netop fordi ”one-stop-shops” har ført nogle gevaldige erhvervsskandaler med sig.

I dag er advokatbranchen reguleret i forhold til, hvem der må rådgive under anvendelse af advokattitlen – stort set alt andet er frit. Nu bakker FSR op om en model, hvor alt skal være muligt, og så skal man bare komme efter dem, der ikke kan finde ud af det bagefter.

Når jeg holder en fest, kan jeg enten bestemme, hvem der får lov til at komme ind. Eller jeg kan lukke alle ind, og så komme efter dem, der smadrer vaserne, når eller hvis jeg opdager det. Det første er muligvis lidt kedeligt, men jeg har styr på det. Det sidste giver nogle vildere fester, men også nogle gode skandaler og smadret porcelæn. Det kan godt være, at advokater på nogle punkter er lidt kedelige, men jeg foretrækker kontrol ved indgangen. Det gør det også lettere for de andre gæster at vide, hvem der er lukket ind.

FSRs direktør er glad for brancheglidning, fordi det har betydet, at hun kan købe morgenbrød på benzintanken. Fred være med det. Men for samfundets skyld og for borgeres og virksomheders skyld vil jeg gerne advare mod ”bake-off” på markedet for juridiske ydelser.

Det ER allerede i dag et frit marked, og der er masser andre end advokater, der agerer på markedet – også de store globale revisions- og rådgivningsmastodonter – men rådgivning under anvendelse af advokattitlen skal være reserveret til den uafhængige rådgivning, som man får fra en uafhængig advokat i en advokatvirksomhed. Tankpasseren er jo heller ikke blevet bager, bare fordi han sælger luftige boller, vel?