Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Modtagelse af krypterede mail fra retterne

For at krypterede mails fra retterne kan modtages i din advokatvirksomhed, skal visse forudsætninger være opfyldt.

Dokumenter, der sendes med e-mail, skal krypteres for at sikre fortrolighed om indholdet og for at sikre, at de modtages af rette vedkommende. Det gøres ved at kryptere e-mailen og knytte den rette modtagers digitale certifikat til e-mailen. Det sikrer, at udenforstående ikke kan læse indholdet, hvis mailen falder i de forkerte hænder, og at det alene er rette tiltænkte vedkommende, der kan åbne og læse indholdet i mailen. Det svarer til at afsende et brev som anbefalet, hvor der opnås sikkerhed for, at brevet ubrudt når frem til den rette modtager.

 

Har du problemer med at modtage krypterede mails fra retterne, selvom retterne har forsøgt at fremsende materiale med sikker mail. Det skyldes formentlig, at en række af de forudsætninger, der skal være opfyldt for at kunne modtage krypterede mails, ikke er opfyldt.

Forudsætningerne er:

  • Den relevante mailadresse skal være indrapporteret til Advokatsamfundet som sikker mail
  • Der skal være tilknyttet én offentligt tilgængelig digital signatur til mailadressen
  • Offentlig tilgængelig dækker over, at den pågældende e-mail adresse med den tilknyttede digitale signatur - også kaldet certifikat - skal være at finde på Søg certifikat
  • Har man oprettet en digital signatur – et certifikat – som er tilknyttet ens mailadresse uden at gøre den offentligt tilgængelig, kan man kun rette op på det ved at oprette en ny digital signatur – et nyt certifikat – og tilknytte det til ens mailadresse og vælge at gøre den offentligt tilgængelig under oprettelsen
     

 Se nedenstående skærmbillede:

 
Vi anbefaler alle, der oplever problemer med at modtage sikker mail fra retterne, at kontrollere, om deres mailadresse med tilhørende signatur er offentlig tilgængelig på Søg certifikat . Også selvom man ikke tidligere har haft problemer med at modtage sikre mails.

 

Den digitale signatur skal være installeret i ens mailprogram. Nets har lavet vejledninger om dette.

Se vejledninger her

 

Vi har lavet en vejledning til, hvordan du selv opretter modtager med digital signatur i dit mail-program.

Se vejledningen her

 

Se Danske Advokaters anbefaling af sikker e-mail kommunikation, hvor der også er løsninger som kan bruges i kommunikation med domstolene.

Nyheder

KURSER

Steen Hermansen
Steen Hermansen | Digitaliseringschef | 33 43 70 21 | she@danskeadvokater.dk


Kontakt

Steen rådgiver medlemsvirksomheder i køb af it, har kendskab til leverandørerne af it-systemer og er i tæt dialog med domstolene ved udrulning af nye digitaliseringsprojekter.


Han er vores spidskompetence vedrørende it-relaterede emner som den digitale retsproces, digital tinglysning, sikker mail med retterne, ejendomsdatarapporter, cloud computing m.m.


Steen afholder løbende undervisning inden for it-relaterede emner.

Læs mere…

33 43 70 21