Dette kursus giver dig et grundlæggende kendskab til de regler, der gælder for arkitekters og ingeniørers ansvar i forbindelse med byggeri.
Vi gennemgår bl.a. de forskellige ansvarstilfælde baseret på nyeste retspraksis, og vi gennemgår ligeledes de meget ofte forekommende problemstillinger der knytter sig til ansvarsvurderingen, så som opgørelse af erstatningskravet, ansvarsbegrænsninger, ansvarsfordeling, forsikringsforhold m.v.
Endvidere kommer vi omkring de nye regler i ABR18 vedrørende ansvar.
Kurset er relevant for ddvokater, jurister og andre, der arbejder med byggesager eller erstatningssager.