|
ABR 18 Arkitekt- og ingeniøransvar
|
2. november kl. 9:30 - 16:30, København V.
Arkitekter og ingeniører er gennemgående aktører i langt de fleste byggesager. Dette kursus fokuserer udelukkende på arkitekters/ingeniørers ansvar i forbindelse med byggeri. Vi gennemgår bl.a. de forskellige ansvarstilfælde baseret på nyeste retspraksis, og du får som deltager et grundlæggende kendskab hertil.
Derudover gennemgår vi de hyppigt forekommende problemstillinger, der knytter sig til ansvarsvurderingen, som fx opgørelse af erstatningskravet, ansvarsbegrænsninger, ansvarsfordeling, forsikringsforhold m.v. Endvidere gennemgås de nye regler i ABR18 vedrørende ansvar.
Ny vejledning til cirkulære udbud
Danske Advokater har sammen med Danske Arkitektvirksomheder netop udgivet en ny vejledning til cirkulære udbud i byggeriet. Den skal bidrage til en udbudsproces og et aftalegrundlag med plads til et åbent og tillidsfuldt samarbejde mellem byggeriets parter, så innovation om cirkulære principper kan finde sted inden for rammerne af AB-systemet.
Hent vejledningen her
|
|
|
|
|
|
Vidneafhøring - strafferetligt og civilretligt
|
16. november kl. 10:00 - 17:00, København V.
Dette kursus er for praktiserende advokater og dommere, som ønsker at få bedre indsigt i praktisk vidneafhøring. Det er en forudsætning, at du har kendskab til de retsplejemæssige regler.
I løbet af kurset kommer vi bl.a. ind på emnerne:
- Forberedelse og gennemførelse af afhøringer
- Vidne eller part, og hvem tilhører vidnet?
- Rækkefølge i afhøringen og spørgsmålsformulering, politiafhøringer, omfanget af afhøringer, håndtering af egne contra modpartens vidner – venlige kontra modvillige vidner
- Hvad når vidnet reagerer anderledes end ventet samt muligheder for at ændre strategi undervejs?
- Forholdet til retten, tilhørere og pressen.
|
|
|
|
|
|
Forskelsbehandling i ansættelsesretten
|
2. november kl. 9:00- 16:30, København K.
På kurset får du et godt kendskab til de forskelsbehandlingslove, som er væsentlige for personaleadministration. Du lærer at navigere sikkert på området og undgå tvister, og du bliver rustet til at håndtere udfordringer af både principiel og praktisk karakter i forbindelse med forskelsbehandling i ansættelsesretten.
Vi kommer bl.a. omkring emnerne:
- ligebehandlingsloven, fx de nye regler om sexchikane
- lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
- personaleadministrative tiltag, som du bør gennemføre, hvis du vil undgå tvister
- den delte bevisbyrde – en udfordring til dokumentation af saglige kriterier.
|
|
|
|
|
|