Høringssvar

Erhvervsstyrelsen har den 26. november 2019 sendt et udkast til lovforslag om ændring af forskellig erhvervsrettet lovgivning (Kontrolpakke) i høring med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger.

Lovudkastet har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret og i bestyrelsen for Danske Insolvensadvokater, der fungerer som Danske Advokaters fagudvalg for insolvensret.

Lovudkastet giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

Generelle bemærkninger

Det fremgår af de indledende bemærkninger til lovudkastet, at regeringen med lovforslaget ønsker at slå ned på ”[sådan] svindel og fremme et ansvarligt erhvervsliv”, og at det kræver, at der sættes ind over for både selskabs- og regnskabssvindel. Regeringen ønsker med lovforslaget at gøre det muligt at sætte hurtigere og mere målrettet ind over for økonomisk svindel gennem en styrket kontrol på selskabs- og regnskabsområderne og derved også at understøtte Skatteforvaltningens indsats mod skatteunddragelse. Samtidig ønsker regeringen af styrke kravene til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, herunder ved at gøre det muligt at indbringe revisor for Revisornævnet for overtrædelser af hvidvaskloven.

Danske Advokater hilser tiltagene til bekæmpelse af selskabs- og regnskabssvindel velkommen.

For så vidt angår de styrkede krav til revisorer deler Danske Advokater de betragtninger, der fremgår af lovbemærkningerne, hvorefter revisorer bærer et stort ansvar for at yde saglig og forsvarlig rådgivning til deres kunder og på den måde medvirke til at forebygge og forhindre, at der sker hvidvask og finansiering af terrorisme. Danske Advokater kan derfor støtte tiltagene i lovudkastet, der har til formål at styrke kvaliteten af revisionsarbejdet og revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Afskaffelse af IVS’erne og den ønskede øgede hvidvaskningsgennemsigtighed overfor såvel formelle som reelle ejere har allerede medført et betydeligt yderligere antal selskabsretlige tvangsopløsninger med deraf yderligere belastninger af landets skifteretter. Med udkastet til lovforslaget lægges der op til yderligere tilfælde, hvor sanktionen for, at selskaber og virksomheder ikke lever op til lovgivningens krav, vil være tvangsopløsning. Danske Advokater skal i den anledning – med henvisning til den aktuelle debat om belastning af det danske retsvæsen – gøre opmærksom på, at det er afgørende, at der sikres domstolene de nødvendige resurser til også at løfte denne opgave.

Efter Danske Advokaters opfattelse er det også helt centralt at være opmærksom på, at lovudkastet - uanset dette har til hensigt at ramme en begrænset personkreds’ uønskede adfærd - indebærer en risiko for generelt at hæmme en smidig og fremtidssikret udvikling for den største andel af dansk erhvervsliv, der lever op til sin del af samfundskontrakten. Danske Advokater forslår derfor, at de endeligt vedtagne ændringer bliver omfattet af lovovervågning, således at der seneste to (2) år efter lovens ikrafttræden foretages en vurdering af, om ændringerne har haft den ønskede virkning.

Lovudkastets forslag vedrørende myndighedernes styrkede kontrolbeføjelser er efter Danske Advokaters vurdering som udgangspunkt uundgåelige og proportionale. Danske Advokater har i den forbindelse også noteret sig og kan støtte op om, at sådanne tiltag skal ske efter følgende overordnede principper og overvejelser:  

a. ”Risikobaseret kontrol” skal være udgangspunktet for Erhvervsstyrelsens tilgang til øget kontrol, og i den forbindelse foreslås det, at der mellem relevante myndigheder og interesseorganisationer, herunder Danske Advokater, løbende (to til fire gange i året) afholdes orienteringsmøder, således at drøftelse af aktuelle indsatsområder kan ske.

b. ”Systematisk digital forhåndskontrol” forstås således, at det yderligere skal sikres, at der ikke kommer data eller registreringer ind i databasen hos Erhvervsstyrelsen, som efterfølgende kan blive misbrugt.

c. ”Stikprøvekontrol” skal kombineres med Erhvervsstyrelsens ønske om digitale værktøjer, der kan registrere anderledes eller uhensigtsmæssig adfærd, således at der kan tages stilling til, om dette er en adfærd, der ønskes eller ej.

d. Begreberne ”hård kontrol” og ”blød kontrol” vurderes at kunne medvirke til, at de lovlydige virksomheder, uden forsæt til at begå lovovertrædelser, hvilket er flertallet, kan få øget adgang til hjælp og vejledning.

e. Endelig kan Danske Advokater støtte den i lovudkastet beskrevne opdeling af ”forhåndskontrol” og ”efterfølgende kontrol”, således at Erhvervsstyrelsens mulighed for at være ”first line of defence” bliver styrket, samtidigt med at Erhvervsstyrelsen yderligere får mulighed for at foretage ændringer og tilbagekaldelser i de tidligere offentliggjorte virksomhedsdata. Danske Advokater bemærker i den forbindelse, at lovudkastet må forstås således, at virksomheder fremover ikke længere kan hævde at have krav på opretholdelse af en status svarende til, hvad der er blevet offentliggjort, når det viser sig, at offentliggørelsen baserer sig på mangler eller fejl fra samme virksomhed eller dennes ledelse.

De i lovudkastet indeholdte forslag om yderligere offentliggørelse af oplysninger om Erhvervsstyrelsens undersøgelser og Revisornævnets kendelser aktualiserer efter Danske Advokaters opfattelse den problemstilling, at offentligheden stadig ikke har adgang til det i Erhvervsstyrelsen etablerede konkurskarantæneregister, der alt andet lige angår personer, der har udvist mere betydelige forseelser. Danske Advokater vil på den baggrund anbefale en revurdering af offentlighedens adgang til konkurskarantæneregisteret.

Bemærkninger til lovudkastets forslåede ændringer af årsregnskabsloven

I relation til den i lovudkastet foreslåede benyttelse af ekstern bistand, jf. blandt andet lovudkastets § 159 c, bistår Danske Advokater gerne til en nærmere afklaring af den mest hensigtsmæssige gennemførelse heraf, bl.a. således at det sikres, at de fornødne kompetencer er til stede.

Af lovudkastets § 159 d følger endvidere, at der kan stilles krav om, at en virksomhed indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger m.v., og at den, der afgiver erklæringen, skal bekræfte at være uafhængig. For revisorer er dette krav nærmere beskrevet i revisorlovens § 24, men det er uklart, hvad der kræves for, at advokater opfylder dette krav, se bl.a. lovudkastets side 59 og 91.

Danske Advokater skal opfordre til, at dette belyses nærmere i lovudkastets bemærkninger.

Det fremgår af lovudkastet, at Erhvervsstyrelsen vurderer, at 450.000 virksomheder, er omfattet af styrelsens kontrol. På side 30 i lovudkastet foretages en opdeling i mikro virksomheder og små virksomheder, men uden at der angives tal herpå. En sådan opgørelse havde efter Danske Advokater opfattelse været hensigtsmæssig for at konstatere, hvor mange virksomheder, der efter de gældende regler ikke oplyser om omsætning, og derfor ikke er omfattet af revisionspligt, og derfor heller ikke skal oplyse omsætning. En sådan opgørelse ville således kunne have været med til at belyse risikoen for omgåelse.

Bemærkninger til lovudkastets foreslåede ændringer af selskabsloven

I relation til lovudkastets forslag til nyaffattelse af § 18 vedrørende opbevaring af selskabsdokumenter, fremgår det af bemærkningerne på side 81, at dokumenterne også skal kunne kræves udleveret til kurator, hvilket hilses velkomment.

I tilknytning til opbevaring er det på side 83 angivet, at:

”Opløses kapitalselskabet ved skifteretten, kan skifteretten træffe beslutning om, at opbevaringen af selskabsdokumenter skal påhvile andre end medlemmerne af den senest registrerede ledelse, f.eks. en eneaktionær. ”

Danske Advokater har forstået, at denne mulighed ikke kun angår kapitalselskaber efter selskabsloven, men også virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.

Danske Advokater har forstået, at formålet hermed er at indskærpe ansvaret for den opbevaringspligtige, hvilket foreslås præciseret i bemærkningerne.  Herudover opfordres Erhvervsstyrelsen til at koordinere dette tiltag med skifteretterne, så denne mulighed rent faktisk kommer til at blive udnyttet i de ikke færre virksomheder, som forventes at komme til tvangsopløsning.

I relation til udkastet til lovforslagets § 23 a, er det på side 86 angivet, at:

”Lovforslaget præciserer derfor også hjemlen til at træffe såkaldte digitale straksafgørelser. ”

Danske Advokater lægger til grund, at det er tilstrækkeligt afklaret, hvorvidt ”digitale afgørelser”, der er ”urørt” af sagsbehandlingsindblanding fra Erhvervsstyrelsens medarbejdere er en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, med den konsekvens, at en administrativ klageinstans og vil skulle tage stilling til en klage, der er baseret på en algoritmeafgørelse i 1. instans.

I relation til lovforslagets § 23 b, er det på side 91 angivet, at:

”Det er vigtigt, at der kan fæstes lid til den indhentede erklæring, hvorfor det er nødvendigt, at den godkendte revisor, advokat eller anden sagkyndig, der afgiver erklæringen, er uafhængig af selskabet. Det foreslås derfor, at den pågældende i erklæringen skal bekræfte sin uafhængighed af selskabet. ”

Danske Advokater noterer i den forbindelse, at bemærkningen er knyttet til den foreslåede bestemmelse i § 23 b, stk. 2, hvorefter:

”Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med, at styrelsen stiller krav om oplysninger efter stk. 1, i særlige tilfælde kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, advokat eller anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet. ”

Af bemærkningerne på side 90 om, hvorfor selskabet selv skal betale for erklæringen, fremgår bl.a. følgende:

”Baggrunden herfor er, at årsagen til, at styrelsen anmoder om den ønskede erklæring, vil være, at det foreliggende materiale fra selskabet af styrelsen vurderes at være utilstrækkeligt, herunder at der kan rejses begrundet tvivl om rigtigheden af oplysninger eller en redegørelse afgivet af selskabet. Kapitalselskabet er således selv årsag til, at styrelsen finder behov for at stille krav om en konkret erklæring fra en tredjemand om rigtigheden af bestemte oplysninger afgivet af selskabet. ”

Danske Advokater forudsætter i den forbindelse, at de kundekendskabsprocedurer, advokater i forvejen udfører på hvidvaskområdet, overflødiggør sådanne erklæringer.

Danske Advokater forstår ligeledes, at sådanne erklæringer alene kan kræves indhentet i særlige tilfælde, sådan at bestemmelsen har et meget snævert anvendelsesområde, således at omkostningsfyldte erklæringsafgivelser for virksomheder i videst mulige tilfælde undgås.

Vedrørende lovforslagets udkast til § 23 e om udgående kontrol, anføres på side 97 følgende:

”Da der ikke ved den udgående kontrol er behov for adgang til privat ejendom, idet det alene skal kunne konstateres om ledelsen eller en repræsentant for ledelsen kan kontaktes på hjemstedet, er der ikke tale om et tvangsindgreb, som nødvendiggør en fravigelse af grundlovens § 72.”

Danske Advokater skal i den forbindelse pege på, at et betydeligt antal virksomheder har adresse hos ejeren eller ledelsen; en adresse som i øvrigt ofte ikke rummer muligheden for at drive den pågældende type virksomhed. Der kan således efter danske Advokaters vurdering sås tvivl om det i lovforslaget anførte om, at der ”ikke er behov for adgang til privat ejendom”.

For så vidt angår lovudkastets § 23 f, hvorefter Erhvervsstyrelsen kan afvise at registrere eller afregistrere, hvis der er tvivl om, hvorvidt et medlem af ledelsen faktisk udøver ledelsen, er det ønskeligt at få afklaret, i hvilket omfang en ledelse kan forvalte sine beslutninger ved fuldmagter, og i hvilket omfang beslutninger risikofrit kan tages på en dirigents foranledning på en generalforsamling, Sidstnævnte vurderes at være en stigende tendens.

I relation til registreringskontrol efter lovudkastets § 23 g, stk. 4, bemærkes, at der ved brug af ordet ”skriftlig meddelelse”, kan være en risiko for, at dette kan forstås som om, at der skal foreligge en meddelelse i print, hvilket næppe er intentionen.

Til udkastet til bemærkningerne til § 23 i er det blandt andet på side 106 anført, at:

”Det forhold, at offentliggørelse af en juridisk persons navn vil kunne medføre tab af kunder, eller at offentliggørelse vil kunne bane vej for et erstatningskrav mod den juridiske person, vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at offentliggørelse ikke kan ske. ”

Danske Advokater er enig i hensynet bag offentliggørelse, idet det dog bemærkes, at der herefter vil kunne opstå sager, hvor der rejses spørgsmål om, hvorvidt Erhvervsstyrelsen kan pålægges et erstatningsansvar for tab som følge af uberettiget offentliggørelsen.

Lovudkastets § 16 om offentliggørelse af en række oplysninger kan det overvejes at supplere med øvrige retsmidler (fogedforretning eller lignende), og overvejelser om hvorvidt en manglende frivillige efterkommelse skal give sig udslag i tvangsopløsning og/eller anden reaktion.

I lovudkastets § 225 foreslås indført mulighed for tvangsopløsning ved manglende korrekt opbevaring af selskabsdokumenter, og dette er en mulighed, der også følger af erhvervsvirksomhedsloven. Danske Advokater kan tilslutte sig en sådan adgang, idet det dog med fordel kunne beskrives, hvordan sådanne tilfælde vil komme til myndighedernes kendskab.

Bemærkninger til lovudkastets foreslåede ændringer af erhvervsvirksomhedsloven

Det hilses generelt velkomment, at der kommer yderligere og mere kapitalselskabsorienterede rammer for de for nuværende stort set ulovregulerede virksomhedstyper som interessentskaber og kommanditselskaber.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor, der bør ”spejles” til udkastet vedrørende erhvervsvirksomhedsloven.

Bemærkninger til lovudkastets foreslåede ændringer af revisorloven

Adgangen til efter lovudkastets § 32 stk. 7, at foretage koordinerer indsats en mellem flere myndigheder og efter flere lovgrundlag hilses velkommen.

Det bør dog i relation til forslaget om ændring af § 35 a overvejes, om der andre steder foreligger en definition af, hvad der forstås ved ”virksomheder af interesse for offentligheden”, som kunne finde anvendelse i dette regelsæt.

Med venlig hilsen

Jeanie Sølager Bigler                                                                      
Retschef                                                                                                  
jsb@danskeadvokater.dk