Velkommen  

Artikler og værktøjer

Kurser

Høringssvar

Danske Advokater og vores fagudvalg tilfører det politiske system vigtige input – både som faglige eksperter og som praktikere.


Vælg årstal for visning af alle høringssvar i et bestemt år.


10-01-2020
Høring over udkast til vejledning om bestyrelsens evaluering af dens kollektive egnethed i pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl.

Finanstilsynet har den 27. november 2019 sendt et udkast til vejledning om bestyrelsens evaluering af dens kollektive egnethed i pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl. i høring.

 

Udkastet til vejledningen har været behandlet i Danske Advokaters fagudvalg for selskabsret og i Danske Advokaters fagudvalg for bank- og finansieringsret og giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkninger:

 

1. Af sidste sætning under 1. pkt. (øverst side 2 i udkastet til vejledningen) fremgår følgende:

 

”Anbefalingerne supplerer kravene i ledelsesbekendtgørelsen, hvorfor de finansielle virksomheder ikke er forpligtet til at efterleve dem. ”

 

Sætningen forekommer ikke helt retvisende, og det forslås derfor, at sætningen tilpasses, så årsagen til, at virksomhederne ikke er forpligtet til at efterleve anbefalingerne (udstedt af Komitéen for god selskabsledelse), gøres mere forståelig og tydelig.

 

2. Af punkt 3.4, sidste afsnit, (nederst side 4 i udkastet til vejledningen) fremgår følgende:

 

”Derudover bør bestyrelsen kunne dokumentere, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer er i besiddelse af den fornødne viden, faglige kompetence og erfaring. ”

 

Med henblik på at øge brugervenligheden af vejledningen vil det være hensigtsmæssigt, hvis der kunne indsættes nogle praktiske eksempler på, hvordan det nævnte dokumentationskrav kan opfyldes af bestyrelserne.

Med venlig hilsen

 

Jeanie Sølager Bigler                                                                         

Retschef                                                                                                  

jsb@danskeadvokater.dk


Nyheder

KURSER

Charlotte Hvid Olavsgaard
Charlotte Hvid Olavsgaard | Specialkonsulent | 33 43 70 09 | cho@danskeadvokater.dk


Kontakt

Charlotte er specialkonsulent for Danske Insolvensadvokater og Bestyrelsesadvokater samt for fagudvalgene ansættelsesret, bestyrelsesarbejde, databeskyttelse, hvidvask, insolvens,  databeskyttelse, selskabs- og finansieringsret og strafferet og straffeproces. Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv.

 

Hun deltager i det branchepolitiske arbejde, udarbejdelse af høringssvar mv. 

Læs mere…

33 43 70 09